Dans og Bevæggelse 2

I dag havde jeg igen udført "Dans og Rytme" aktivitet for de mellemset børn i vore børnehave. Denne gang var vi i gymnastiksallen. Jeg havde forberedt musik og lege, der passer til temaet - "Forår".  Det jeg har forberedt og tænkt mig i forvejen kommer efterfølgende, som jeg også har brugt til en opgave i DKK faget.

"Igangsættelse:

1.Impuls

Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne til at udtrykke sig.

Musik har forskellige rytmer og genrer. Der eksisterer ikke kun børnemusik. Børnene skal danse, lege og bevægge sig til forskellig slags musik, der er valgt inspireret af Gabrielle Roths 5Rhytm. 

” De 5 rytmer "Flydende - staccato - kaos - lyrisk & stilhed" bevæger krop & psyke som helhed. Hver rytme rummer sin egen bevægelseskvalitet og energifelt, i hvilket der er frihed til at bevæge og udtrykke det som øjeblikket viser. Dansen fører os dybere ind i kroppen... en invitation til sjælen... Dans er et redskab til at lytte til kroppens signaler og udtrykke dem i bevægelse, individuel, med en partner og i gruppen, vejledt af musik og ord.  (uhlemann.dk)

2.Optakt

Her skabes et fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces.

Vi tager udgangspunkt i temaet ”forår”: spirende forår og forårets humør. Derfor vælger jeg musik og lege, der forstærker fornemmelsen af opvågning og glæde i vores egen krop og vores følelser.

3.Eksperiment

I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk.

Vi starter med musikken til den flydende rytme. Hvert barn får en stor blomst klippet ud af et papir og skal sætte sig i midten på blomsten og gøre sig små. Børnene skal forestille sig, at de selv er et lille frø, der spirer. De skal høre musikken og bevægge sig lige som deres forestilling og fantasi guider dem. De børn, der er mere eller mindre usikre i det, de skal lave, kan efterligne mig, fordi jeg også er med til alt det, børnene skal lave. 

4.Udveksling

Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til gensidig inspiration.

Den anden rytme er ”staccato”. Frøerne er spiret og blevet til smukke  blomster. Nu skal blomsterne for første gang i deres liv mødes med regnvejr og vind. Vi skal lave en rundkreds og ét barn, der skal stå i midten – er en blomst. Andre børn lader som om de er regn og vind. Børnene puster som om vinden suser. Samtidig bevægger børnenes arme og fingre til musikkens rytme. Når musikken stopper er det en andens tur til at være blomst.

5.Fordybelse

Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret medieringsproces.

      Børnene er varmet op og nu skal vi bevægge os til den tredje rytme – ”kaos”.Hvert barn får en gren og de skal forestille sig at grenene er en hest, som de skal ridde på. Udover det får hvert barn et lysegrønt tørklæde, der skal bruges som tøjle til at styre hesten. Børnene bevægger sig på denne måde til én sang.

Til den næste sang skal vi igen samles i en rundkreds. Jeg har lavet et specielt tæppe til denne leg: jeg klippede tæppet sådan at hvert barn og jeg har to bånd til at holde i. Den ser sådan ud: 

Nu skal vi forestille os, at vi er græs, der gror intensivt op efter et regnvejr, der har været i flere dage. Vi skal danse til en hurtig sang, imens vi holder i båndene. Op og ned, frem og tilbage. Selvom børnene sveder, kan de ikke lade være med at smile.

6.Præsentation

Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum.

Så er der tid til de to sidste rytmer – lyrisk&stilhed. Vi står i en rundkreds og barnet, der får en blomst, skal stå i midten af rundkredsen og viser en bevægelse alle andre børn skal efterligne. De skal huske at høre til musikken og prøve at bevægge sig efter rytmen så meget som muligt. Når alle har prøvet at være i midten, skal børnene lægge sig ned på tæpperne. Tid til at sanse hinanden. En hangmusik fører til forestillingen om forårs regn, der er fuld af lethed og livsenergi. Vi danser på hinanden med fingrende: på ryggen, hovederne, armene, benene, næserne... regn overalt...

7.Evaluering

Til sidst udtrykker deltagerne sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt.

Vi bliver siddende på vores tæpper. ”Hvad synes i om denne aktivitet? Hvad kunne i bedst lide ved aktiviteten: musikken, nogle genstande eller noget helt tredje? Har i trætte ben? Svedte i? Hvad synes i om sved?” Vi evaluerer aktiviteten diskursivt. Nye idéer og bemærkninger finder sted her. Hvert barns mening er vigtig og hvert barn får tid og plads til at udtrykke sig.

Børns udtryksmuligheder gennem skabende processer

Leg:

Børn er mest skabende, når de leger. Derfor har Ross placeret dette element i den yderste cirkel. Improvisation og leg hænger sammen, og indenfor disse rammer, er det op til deltagerne at bruge, sin fantasi og indre forestillinger for at skabe symbolske udtryk med andre.

Næsten hver dans tog udgangspunkt i legen, fordi legen giver nogle rammer, derfor er det nemmere for børnene at finde ud af, hvad de skal lave. Legen i dans og bevægelses aktiviteten skal kun være, som et lille skub for at komme i gang. Ellers skal børn have meget plads til ekpressivitet og individuelitet.

Impulsen:

Impulsen er drivkræften og lysten til at udtrykke sig.

Efter min mening betyder - impulsen i aktiviteten, at man som fremfører/underviser/pædagog skal lade sig styre af spontanitetens energi. Dvs. at man skal lægge mærke til børnenes humør i en bestemt aktivitet og følge med i det, der sker, selv om det måske tit betyder, at man skal skifte fra noget planlagt til noget spontant, der passer mest til det, der foregår her og nu. Som for eksempel: har de lyst til at prøve en gang til? Kan de ikke lide det? Kommer de til at kede sig? Har de brug for mere intesivitet?

Sanser:

Sanserne skaber udgangspunktet for den skabende proces i kunstfagene. Indtryk gennem sanserne danner grundlag for følelsesmæssige oplevelser. Barn et har brug for at udforske sine sanseindtryk, for at kunne stole på sine evner til at opfatte indtryk.

Børn sanser og udtrykker forskellige rytmer og musikalske genrer gennem kroppen.

Fantasi:

I drama er den skabende fantasi central. Gennem fantasien lader verden sig præsenter, gennem symboler og kunstneriske udtryk. Indtrykket skal have følelsesmæssige betydning for barnet, for at der kan opstå en skabende aktivitet.

Børnene skulle bruge deres fantasi meget. Hver dans var en fantasi - rejse til naturen og glæden. Som for eksempel gennem bevæggelse at udtrykke frøens transformation til en blomst eller bruge en gren som forestillingen af en hest.

           

Medie:

Man skal kunne beherske udtryksmidlerne. Det primære udtryksmiddel for mennesket er vores krop og stemme. Men vi kan også udtrykke os gennem andre medier f.eks. gennem forskellige former for teater.

Hele aktiviteten var fuld af forskellige udtryksmidler. Det var op til hvert enkelt barn, hvordan de behersker midlerne. På den måde kan man også se, at hvert barn er forskelligt og individuelt. Ét barns ridning på en gren/en hest ligner en gåtur, et andet barns ligner en løbetur, det tredje barns er i takt med sangens rytme osv.

Håndværk:

For at barnet skal lære at bruge krop og stemme, i forskellige dramatiske udtryksformer, skal de kunne mestre de håndværksmæssige sider ved arbejdet. Det betyder at de skal have oplæring omkring drama, som giver viden om emnet.

I min aktivitet synes jeg ikke, at børnene havde brug for noget oplæring. Jeg synes, at det at udtrykke sig æstetisk i musikkens og bevæggelsernes rammer skal ske helt spontant, det skal strømme fra barnets individuele/unikke fantasi. Jeg synes, at det, at give barnet mulighed for at være unikt og individelt, er den drivekraft, der danner et barns personlighed og giver adgang til at acceptere sig selv, som man er. Æstetiske sanseudtryk er ikke noget, der læres fra en bog eller en skole, men det er noget, der dannes gennem levende processer: at mærke, at ae, at nuse, at røre, at hoppe, at høre/lytte..."

Jeg har også valt at bruge denne aktivitet til DKK fag, fordi jeg gerne vil høre vores underviseres mening om aktiviteten. Jeg vil gerne finde uf om det jeg elsker - at danse, kan blive i fremtiden mit arbejde. Jeg vil finde ud af, om det at danse kan kobles med børn og blive til noget form af arbejdet. Jeg føler allerede nu, at det at arbejde som pædagog er ikke min drøm... Uddannelsen er kun en basis...

Tilbage til aktiviteten, har jeg oplevet i dag, at det fungerede meget bedre end i dag, da vi dansede på stuen i børnehaven. I gymnastiksallen ville børnene helst at hoppe på madrasserne, løbe eller beskæftige sig med noget andet, der findes i gymnastiksallen, end at danse eller høre efter, havd jeg siger. Det er meget forståeligt, fordi børnene får lov til at tage til gymnastiksallen kun hver 2. eller 3. uge og derfor vil de også gerne løbe frit og hoppe/vippe på madrasserne, fordi det er noget, børnene oplever ikke så tit. Børn skal have lov til at være børn. Det føltes faktisk, at jeg har begrænset dem, da jeg sagde at de skal lade være med at gøre noget andet end det, jeg siger. Alle børn kan lide at være vilde og gør noget, der er ud af kontrollen. Det var en god lektie for mig, at man også skal kigge på det man laver med kritiske øjne. Men samtidig det betyder ikke, at en er ikke god nok fagligt eller kan ikke, det betyder bare, at man skal give plads for børn til at være børn og nyde barndommen. Faglighed betyder præcis efter min mening, at man er ærlig over for sig selv og at man tør sige højt og erkende: "Nåh ja, denne gang lykkedes det ikke som jeg ville, men næste gang vil jeg bedre, hvad man skal være opmærksom på." Kort sagt - objektiv/innovativ evaluering er en stor del af den faglige og personlige udvikling.