Kreativ dans med børn

Esalen massage - video

Esalean massage Video - Perry Holloman

Esalen® Massage

En invitation til oplevelsen af indre ro, velvære og fornyet energi.

Esalen® Massage er udviklet over de sidste fyrre år på Esalen Institute i Big Sur, Californien. Massageformen har rødder i bl.a svensk massage, rolfing, sensory awareness og yoga – og er stadig under udvikling. 

Kendetegnende er de lange, rolige og rytmisk varierede strøg, der – kombineret med mere dybtgående bearbejdning og udstrækning af muskler og led – er med til at skabe stimulerende flow, balance og dyb afspænding.

Esalen® Massage virker lindrende på fysiske og psykiske spændinger samt stress relaterede tilstande – og generelt understøttende for kroppens selv-regulerende potentiale.                            

At tage imod opmærksomhed, nydelse og omsorg skaber mulighed for indre kontakt, fordybelse og integration.

I forbindelse med massage kan forskellige sansninger og følelser dukke op i krop og bevidsthed. Det er naturligt, når der skabes bevægelse og flow i kroppens energisystem og derfor et positivt tegn.

Det hænder, at jeg modtager en særlig positiv respons på en behandling. Særligt når jeg selv befinder mig i en – relativt – balanceret tilstand af kropslig forankring. Jordforbindelse, centrering, og indre kontakt understøtter min bestræbelse på at være nærværende og hjælpsomt tilstede. Helt grundlæggende er betydningen af nænsomhed og respekt for personlige grænser.

At give massage er lige som at hengive sig

Til en levende dans
Til opmærksom udveksling i bevægelse
Til lyden af stille bølgeslag
Til Livet - Her og Nu.

www.bodybliss.dk

www.deepbodywork.com
Esalean Institut Elevate Trailer

Dans og Bevæggelse 2

I dag havde jeg igen udført "Dans og Rytme" aktivitet for de mellemset børn i vore børnehave. Denne gang var vi i gymnastiksallen. Jeg havde forberedt musik og lege, der passer til temaet - "Forår".  Det jeg har forberedt og tænkt mig i forvejen kommer efterfølgende, som jeg også har brugt til en opgave i DKK faget.

"Igangsættelse:

1.Impuls

Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne til at udtrykke sig.

Musik har forskellige rytmer og genrer. Der eksisterer ikke kun børnemusik. Børnene skal danse, lege og bevægge sig til forskellig slags musik, der er valgt inspireret af Gabrielle Roths 5Rhytm. 

” De 5 rytmer "Flydende - staccato - kaos - lyrisk & stilhed" bevæger krop & psyke som helhed. Hver rytme rummer sin egen bevægelseskvalitet og energifelt, i hvilket der er frihed til at bevæge og udtrykke det som øjeblikket viser. Dansen fører os dybere ind i kroppen... en invitation til sjælen... Dans er et redskab til at lytte til kroppens signaler og udtrykke dem i bevægelse, individuel, med en partner og i gruppen, vejledt af musik og ord.  (uhlemann.dk)

2.Optakt

Her skabes et fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces.

Vi tager udgangspunkt i temaet ”forår”: spirende forår og forårets humør. Derfor vælger jeg musik og lege, der forstærker fornemmelsen af opvågning og glæde i vores egen krop og vores følelser.

3.Eksperiment

I denne fase øves der og laves skitser og foreløbige formudtryk.

Vi starter med musikken til den flydende rytme. Hvert barn får en stor blomst klippet ud af et papir og skal sætte sig i midten på blomsten og gøre sig små. Børnene skal forestille sig, at de selv er et lille frø, der spirer. De skal høre musikken og bevægge sig lige som deres forestilling og fantasi guider dem. De børn, der er mere eller mindre usikre i det, de skal lave, kan efterligne mig, fordi jeg også er med til alt det, børnene skal lave. 

4.Udveksling

Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til gensidig inspiration.

Den anden rytme er ”staccato”. Frøerne er spiret og blevet til smukke  blomster. Nu skal blomsterne for første gang i deres liv mødes med regnvejr og vind. Vi skal lave en rundkreds og ét barn, der skal stå i midten – er en blomst. Andre børn lader som om de er regn og vind. Børnene puster som om vinden suser. Samtidig bevægger børnenes arme og fingre til musikkens rytme. Når musikken stopper er det en andens tur til at være blomst.

5.Fordybelse

Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret medieringsproces.

      Børnene er varmet op og nu skal vi bevægge os til den tredje rytme – ”kaos”.Hvert barn får en gren og de skal forestille sig at grenene er en hest, som de skal ridde på. Udover det får hvert barn et lysegrønt tørklæde, der skal bruges som tøjle til at styre hesten. Børnene bevægger sig på denne måde til én sang.

Til den næste sang skal vi igen samles i en rundkreds. Jeg har lavet et specielt tæppe til denne leg: jeg klippede tæppet sådan at hvert barn og jeg har to bånd til at holde i. Den ser sådan ud: 

Nu skal vi forestille os, at vi er græs, der gror intensivt op efter et regnvejr, der har været i flere dage. Vi skal danse til en hurtig sang, imens vi holder i båndene. Op og ned, frem og tilbage. Selvom børnene sveder, kan de ikke lade være med at smile.

6.Præsentation

Produkterne præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum.

Så er der tid til de to sidste rytmer – lyrisk&stilhed. Vi står i en rundkreds og barnet, der får en blomst, skal stå i midten af rundkredsen og viser en bevægelse alle andre børn skal efterligne. De skal huske at høre til musikken og prøve at bevægge sig efter rytmen så meget som muligt. Når alle har prøvet at være i midten, skal børnene lægge sig ned på tæpperne. Tid til at sanse hinanden. En hangmusik fører til forestillingen om forårs regn, der er fuld af lethed og livsenergi. Vi danser på hinanden med fingrende: på ryggen, hovederne, armene, benene, næserne... regn overalt...

7.Evaluering

Til sidst udtrykker deltagerne sig æstetisk og/eller diskursivt om proces og produkt.

Vi bliver siddende på vores tæpper. ”Hvad synes i om denne aktivitet? Hvad kunne i bedst lide ved aktiviteten: musikken, nogle genstande eller noget helt tredje? Har i trætte ben? Svedte i? Hvad synes i om sved?” Vi evaluerer aktiviteten diskursivt. Nye idéer og bemærkninger finder sted her. Hvert barns mening er vigtig og hvert barn får tid og plads til at udtrykke sig.

Børns udtryksmuligheder gennem skabende processer

Leg:

Børn er mest skabende, når de leger. Derfor har Ross placeret dette element i den yderste cirkel. Improvisation og leg hænger sammen, og indenfor disse rammer, er det op til deltagerne at bruge, sin fantasi og indre forestillinger for at skabe symbolske udtryk med andre.

Næsten hver dans tog udgangspunkt i legen, fordi legen giver nogle rammer, derfor er det nemmere for børnene at finde ud af, hvad de skal lave. Legen i dans og bevægelses aktiviteten skal kun være, som et lille skub for at komme i gang. Ellers skal børn have meget plads til ekpressivitet og individuelitet.

Impulsen:

Impulsen er drivkræften og lysten til at udtrykke sig.

Efter min mening betyder - impulsen i aktiviteten, at man som fremfører/underviser/pædagog skal lade sig styre af spontanitetens energi. Dvs. at man skal lægge mærke til børnenes humør i en bestemt aktivitet og følge med i det, der sker, selv om det måske tit betyder, at man skal skifte fra noget planlagt til noget spontant, der passer mest til det, der foregår her og nu. Som for eksempel: har de lyst til at prøve en gang til? Kan de ikke lide det? Kommer de til at kede sig? Har de brug for mere intesivitet?

Sanser:

Sanserne skaber udgangspunktet for den skabende proces i kunstfagene. Indtryk gennem sanserne danner grundlag for følelsesmæssige oplevelser. Barn et har brug for at udforske sine sanseindtryk, for at kunne stole på sine evner til at opfatte indtryk.

Børn sanser og udtrykker forskellige rytmer og musikalske genrer gennem kroppen.

Fantasi:

I drama er den skabende fantasi central. Gennem fantasien lader verden sig præsenter, gennem symboler og kunstneriske udtryk. Indtrykket skal have følelsesmæssige betydning for barnet, for at der kan opstå en skabende aktivitet.

Børnene skulle bruge deres fantasi meget. Hver dans var en fantasi - rejse til naturen og glæden. Som for eksempel gennem bevæggelse at udtrykke frøens transformation til en blomst eller bruge en gren som forestillingen af en hest.

           

Medie:

Man skal kunne beherske udtryksmidlerne. Det primære udtryksmiddel for mennesket er vores krop og stemme. Men vi kan også udtrykke os gennem andre medier f.eks. gennem forskellige former for teater.

Hele aktiviteten var fuld af forskellige udtryksmidler. Det var op til hvert enkelt barn, hvordan de behersker midlerne. På den måde kan man også se, at hvert barn er forskelligt og individuelt. Ét barns ridning på en gren/en hest ligner en gåtur, et andet barns ligner en løbetur, det tredje barns er i takt med sangens rytme osv.

Håndværk:

For at barnet skal lære at bruge krop og stemme, i forskellige dramatiske udtryksformer, skal de kunne mestre de håndværksmæssige sider ved arbejdet. Det betyder at de skal have oplæring omkring drama, som giver viden om emnet.

I min aktivitet synes jeg ikke, at børnene havde brug for noget oplæring. Jeg synes, at det at udtrykke sig æstetisk i musikkens og bevæggelsernes rammer skal ske helt spontant, det skal strømme fra barnets individuele/unikke fantasi. Jeg synes, at det, at give barnet mulighed for at være unikt og individelt, er den drivekraft, der danner et barns personlighed og giver adgang til at acceptere sig selv, som man er. Æstetiske sanseudtryk er ikke noget, der læres fra en bog eller en skole, men det er noget, der dannes gennem levende processer: at mærke, at ae, at nuse, at røre, at hoppe, at høre/lytte..."

Jeg har også valt at bruge denne aktivitet til DKK fag, fordi jeg gerne vil høre vores underviseres mening om aktiviteten. Jeg vil gerne finde uf om det jeg elsker - at danse, kan blive i fremtiden mit arbejde. Jeg vil finde ud af, om det at danse kan kobles med børn og blive til noget form af arbejdet. Jeg føler allerede nu, at det at arbejde som pædagog er ikke min drøm... Uddannelsen er kun en basis...

Tilbage til aktiviteten, har jeg oplevet i dag, at det fungerede meget bedre end i dag, da vi dansede på stuen i børnehaven. I gymnastiksallen ville børnene helst at hoppe på madrasserne, løbe eller beskæftige sig med noget andet, der findes i gymnastiksallen, end at danse eller høre efter, havd jeg siger. Det er meget forståeligt, fordi børnene får lov til at tage til gymnastiksallen kun hver 2. eller 3. uge og derfor vil de også gerne løbe frit og hoppe/vippe på madrasserne, fordi det er noget, børnene oplever ikke så tit. Børn skal have lov til at være børn. Det føltes faktisk, at jeg har begrænset dem, da jeg sagde at de skal lade være med at gøre noget andet end det, jeg siger. Alle børn kan lide at være vilde og gør noget, der er ud af kontrollen. Det var en god lektie for mig, at man også skal kigge på det man laver med kritiske øjne. Men samtidig det betyder ikke, at en er ikke god nok fagligt eller kan ikke, det betyder bare, at man skal give plads for børn til at være børn og nyde barndommen. Faglighed betyder præcis efter min mening, at man er ærlig over for sig selv og at man tør sige højt og erkende: "Nåh ja, denne gang lykkedes det ikke som jeg ville, men næste gang vil jeg bedre, hvad man skal være opmærksom på." Kort sagt - objektiv/innovativ evaluering er en stor del af den faglige og personlige udvikling. 

          

Det sidste barn i skoven

Det er godt for børn at komme ud i naturen for hjernen, hjertet og motorikken.

Foto: Daniel Øhrstrøm

Skrevet af: Lene Odgaard

Nutidens børn kommer halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Hvis den tendens fortsætter, vil der blot gå to generationer, før vi ser, det sidste barn i skoven. Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening til DR.

Børnene vælger nemlig ofte leg med digitale medier som en computer eller spil frem for en kravletur op i træerne eller et smut forbi et vandhul med haletudser og frøer. Det er en skidt udvikling, mener en naturvejleder.

- Den største barriere er ikke computeren. Det er forældrene, siger Ole Laursen, der er leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Han mener, forældrene skal prøve at tænke anderledes og komme op med nogle tilbud, der ligger ud over de faste skemalagte ting som sport, så børnene bruger naturen i det daglige.

- Det handler om at give børnene et andet tilbud også, og forældrene vælger, hvad familien skal. Naturen er godt for hjerne og hjerte, og det er sundt at komme væk fra computeren. I min generation var det at koble af noget godt. I dag er det skidt at være koblet af – man skal være koblet op konstant, og det er ikke sundt.

150.000 børn er aldrig i naturen
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har tidligere lavet en kæmpeundersøgelse af problemet og interviewet tre generationer om deres brug af naturen. Herudover har mejerigiganten Arla i år stået bag en omfattende undesøgelse, der viste, at 150.000 børn aldrig kommer ud i naturen.

Undersøgelsen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) viser, at børns hverdag er blevet mere travl, skemalagt og overvåget end tidligere, og børnene vælger de elektroniske medier og organiserede aktiviteter fremfor for fritid til at lege i naturen.

Og tendensen er stadigvæk den samme den dag i dag, fastslår Ole Laursen.

- Det værste der kan ske er, at der om blot to generationer ingen børn er i naturen. Så galt tror jeg ikke, det går herhjemme. Men når det er sagt, så tror jeg, at vi i det globale perspektiv vil se det sidste barn i skoven, hvis vi ikke lærer børn, hvordan de skal passe på naturen. Når børn vokser op uden kendskab til naturen, ved de heller ikke, hvor maden kommer fra, og så er der heller ingen respekt for naturen. Det er skræmmende, synes jeg.

Eksperter fastslår, at det er alfa og omega før børns trivsel, at de får brugt naturen: Motorisk, kreativt og udviklingen af sanserne.

Børn uden naturoplevelser er nemmere at manipulere med
Hjerneforskeren og lægen Kjeld Fredens går endda skridtet videre.

- Hvis børn ikke er nok ude i naturen, betyder det, at de lider af noget, der minder om kronisk jetlag. De mister det store overblik og bliver dermed nemmere at manipulere med. At påvirke, fastslår han.

Børnenes sanser bliver understimuleret og kreativiteten i den højre hjernedel bliver sjældent vakt, når naturen bliver valgt fra og computerspillet til. Venstre hjernehalvdel er den analytiske side, og det er den, der primært bliver brugt, når vi er inden døre eller går i en by. Her er det de linære strukturer, der gælder med veje, bygninger og vægge.

Naturen derimod er knopret, bakket og med et væld af farver, der kræver, at børnene bruger deres kreative sider og sanser og begynder at tænke i helheder. Derfor er den god for børns udvikling og er ligefrem sundhedsfremmende.

- Tænk på, hvad der sker, hvis et barn får et par stylter. Så hopper det op og prøver at gå. Det er helt naturligt. De voksne derimod prøver at hoppe op på stylterne, de skvatter ned og begynder i stedet for at lægge planer for, hvordan det skal lykkes at kunne gå på stylterne. De vil kontrollere processen, ligesom de vil kontrollere naturen. Men det kan ikke lade sig gøre.

Børn sover for lidt
Han advarer mod konsekvenserne af, at børn opholder sig for lidt i naturen og  mener, at ”på-kulturen”, hvor vi konstant er optaget af mobiltelefoner eller computerspil er direkte usundt for helbredet.

- Børn i dag sover for lidt. De er på hele tiden. Naturen derimod med dens uforudsigelighed kalder på børns åbne og ufrivillige opmærksomhed. Det er netop her, de bør lade batterierne op og stresse af, siger Kjeld Fredens.

Han opfordrer forældre til at være rollemodeller for børnene og sørge for, at de ikke bliver fremmedgjort overfor naturen. Hvis forældre går foran, følger børnene forhåbentligt med.

Dans og Bevægelse

I uge 8. har jeg startet min aktivitet "Dans og Bevægelse" med de melleste børn fra vores børnehave. Jeg har forberedt nogle ting, som jeg brugte i aktiviteten. Udover det har jeg forberedt afrikansk musik. 

I starten var en dreng meget skeptisk over min aktivitet, fordi han hørte fra en andne pædagog, at de skal danse med mig og det gad han bare ikke. Men efter nogle minutter overtalte jeg ham til at være med. Jeg har spillet musik fra min barbær og musik var lagt i en rækkefølge efter 5 rytmer.

Børnene har efterlignet det, jeg lavede og de alle sammen var med. Selvet han, drengen der var lidt skeptisk i starten, var med de andre børn og gerne efterlignede mig. 

Til chaos rytme brugte jeg forskellige genstande, som for eksempel et grønne tæppe, røde snur, en hullahopring og en blomst. Børnene kunne rigtig godt lide at danse med disse forskellige genstande.

Til afspalningen hørte vi hangmusik og børnene skulle spille på hinanden lige på den måde, som de forestillede man skal spille på hang musik instrument. En anden pædagog var også med os og hun hjalp mig, da børnene havde de svært at forstå, hvordan de kan komme i gang med det, da blev sagt eller bedt dem om. For eksempel til afslapningen havde børnene det svært ved at finde ud af det, de skulle lave. Pædagogen begyndte at fortælle en historie, at det regner og at de skal røre med fingrene på hinanden lige som en regn gør det på jorden. Det var en rigtig god idé at understytte mine aktiviteter med fortællinger. Børnene kan nemmere finde ud af det de skal lave og samtidig bliver det nemmere at de holder ud i en bestemt aktivitet. 

Til afslutining skulle børnene lægge sig ned to og to på tæpperne og høre en stille sang. Børnen nød det. Da vi var færdige med aktiviteteten, forslog jeg spontant at vi skal samles tættere på hinanden, fordi jeg ville snakke med dem. Jeg spurgte, om børnene kunne lide det, vi lavede og hvad de kunne bedst lide ud af det vi lavede. Alle sagde at de kunne lide aktiviteten. En kunne bedst lide blomsten, et andet - dans med det grønne tæppe, det tredje - den allersidste sang og det at barnet kunne slappe af. Det var en dejlig aflutning med vores lille snak og jeg blev overbevidst at det er meget vigtigt at komunikationen også er i centret i alle aktiviteter, når man arbejder med børn.

At dyrke karse med børn

      

1. Karse frø
2. Nogle skåle
3. Vat eller almindelig køkkenrule

Karse er nem at dyrke indendørs på en plade af vat eller på almindelig køkkenrulle. Men karse kan også dyrkes i køkkenhaven efter et lidt andet princip. Indendørs: så direkte på et fugtigt stykke køkkenrulle eller vat, på f.eks. en tallerken. Dæk derefter med plastfolie, indtil det er begyndt at spire. Det er vigtigt at holde køkkenrullen/vattet fugtigt hele tiden. Efter ca. en uge kan man se det vokse. Efter en uge mere er karsen klar til komme på maden. Karse kan også dyrkes i haven og får her lov til at vokse op med blade, som anvendes på samme måde, som grønt pynt på maden. Fra april kan man så karse i haven. Den spirer hurtigt, men man høster først af den, når den har sat rigtige blade og er 10-15 cm høj efter ca. 3 uger. (planterfrø.dk)

Børn skal have mange udtryk

I dag læste jeg en spændende artikel, der hedder "Kreative børn skal redde Danmark" af Vibeke Jensen. Jeg vil citere nogle steder fra artikelen, som for eksempel: 

"Det bedste er at opfordre børnene til at eksperimentere og lave tingene lidt anderledes. [...] I vuggestuen handler det mere om , at børnene skal have en fornemmelse for, hvordan forskellige materialer føles. Det er forskellige udfordringer i de forskellige materialer. Bare at rive papir i mindre stykker kan være en ny udfordring for de småbørns finmotorik. "

Da vi lavede et hjere collage med børnene, kunne jeg godt mærke, at børnene nød det at rive papir i små stykker. I starten var de lidt undrede over det de skulle lave, fordi de ikke er vant til at bare rive papir i stykker. Derfor nogle børn fik sakse, fordi de ikke kunne finde ud af det, at de bare skulle rive papir i stykker. Lige som står det i den citerede tekst, at man skal eksperimentere med børn og lad dem lave tingene anderledes. Lad børn blive kreative. Jeg tror, at på den måde danner bør sin personligheder og sig selv. De får frihed til at blive unikke børn.

Et collage - hjerte

12.02.2014

I dag har vi lavet et collage hjerte med børnene. Selvom kun tre børn var med til aktiviteten, -fordi de fleste børn holder vinterferie i denne uge, - var børnene begejstrede over at finde et sted på hjertet, at lime et papirstykke på.

Taktilsansen - følesansen

I dag har vi første gang lavet wellness-dag med vuggestuebørnene. Vi delte vores børn op i 3 grupper (fire børn i hver) og i dag var det første gruppes tur til wellness. En stor oplevelse fra i dag var, at jeg er blevet bekræftet i at kroppen aldrig lyver. Da jeg rørte børnenes fødder, ben, arme og hænder, kunne jeg tydeligt mærke, om børnene er vandt til at blive kælet derhjemme. Nogle børn tog godt imod det at blive røret ved: de nød det og slappede endnu mere af. Der var dog en dreng, der ikke kun var afvisende for at blive rørt ved, men han viste udover det viste han sure ansigtsudtryk som tegn på, at jeg skal lade være med at røre ved ham. Drengens kropslige reaktion på berøring var, lige som om at jeg havde stukket en nål i hans hud. Han trak sit ben eller sin arm væk med det samme, da jeg prøvede at røre ved ham. Jeg blev ked af det på hans vegne: at sådan et lille barn (kun 2,5 år gammel) viser ulyst til at have andre mennesker for tæt på. Udover det, var han den eneste, der også var hyperaktiv under fodbadet: han rejste sig op og satte sig ned igen, provokerede de andre med at røre ved dem eller vælte sin badskål. Drengen prøvede at udforske alt rundt omkring sig hele tiden, for eksempel lavede han rod i en skraldespand ved at tage skraldeposen ud, han prøvede også at vælte skraldespanden. Drengen er et eksempel på et barn med problemer med taktilsansen - følesansen. Efterfølgende kommer en beskrivelser om disse sanser og de typiske problemer, som kan ses, hvis et barn ikke har færdigheder på dette område:

"Taktilsansen eller følesansen er delt i to - en beskyttende og en undersøgende. sanseorganerne er placeret overalt i huden og i slimhinderne.

Den beskyttende følesans virker på den måde, at berøring enten får barnet til at trække sig væk, for eksemple når berøring giber smerte eller varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem. 

De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og om verdenen.

Følesansen stimuleres igennem berøring af huden. Det er altså vigtigt at lade barnet mærke på verden, og det er vigtigt, at barnet bliver berørt, så det får kropsfornemmelse."

Problemer med taktilsansen kan oftest ses ved for eksempel:

• Barns ulyst til at røre ved naturen,
• manglende kropsfornemmelse,
• ulyst til at have andre mennesker for tæt på,
• agressiv adfærd som at bide, slå og sparke,
• hyper- eller hypoaktiv adfærd,
• pjevset og usikker adfærd,
• ringe lyst til at udforske og eksperimentere.   

(Anne og Mads Brodersen og M. Rasmussen; et hæfte "Slip legen fri"; 2008; s. 10)