Dans og Bevægelse

I uge 8. har jeg startet min aktivitet "Dans og Bevægelse" med de melleste børn fra vores børnehave. Jeg har forberedt nogle ting, som jeg brugte i aktiviteten. Udover det har jeg forberedt afrikansk musik. 

I starten var en dreng meget skeptisk over min aktivitet, fordi han hørte fra en andne pædagog, at de skal danse med mig og det gad han bare ikke. Men efter nogle minutter overtalte jeg ham til at være med. Jeg har spillet musik fra min barbær og musik var lagt i en rækkefølge efter 5 rytmer.

Børnene har efterlignet det, jeg lavede og de alle sammen var med. Selvet han, drengen der var lidt skeptisk i starten, var med de andre børn og gerne efterlignede mig. 

Til chaos rytme brugte jeg forskellige genstande, som for eksempel et grønne tæppe, røde snur, en hullahopring og en blomst. Børnene kunne rigtig godt lide at danse med disse forskellige genstande.

Til afspalningen hørte vi hangmusik og børnene skulle spille på hinanden lige på den måde, som de forestillede man skal spille på hang musik instrument. En anden pædagog var også med os og hun hjalp mig, da børnene havde de svært at forstå, hvordan de kan komme i gang med det, da blev sagt eller bedt dem om. For eksempel til afslapningen havde børnene det svært ved at finde ud af det, de skulle lave. Pædagogen begyndte at fortælle en historie, at det regner og at de skal røre med fingrene på hinanden lige som en regn gør det på jorden. Det var en rigtig god idé at understytte mine aktiviteter med fortællinger. Børnene kan nemmere finde ud af det de skal lave og samtidig bliver det nemmere at de holder ud i en bestemt aktivitet. 

Til afslutining skulle børnene lægge sig ned to og to på tæpperne og høre en stille sang. Børnen nød det. Da vi var færdige med aktiviteteten, forslog jeg spontant at vi skal samles tættere på hinanden, fordi jeg ville snakke med dem. Jeg spurgte, om børnene kunne lide det, vi lavede og hvad de kunne bedst lide ud af det vi lavede. Alle sagde at de kunne lide aktiviteten. En kunne bedst lide blomsten, et andet - dans med det grønne tæppe, det tredje - den allersidste sang og det at barnet kunne slappe af. Det var en dejlig aflutning med vores lille snak og jeg blev overbevidst at det er meget vigtigt at komunikationen også er i centret i alle aktiviteter, når man arbejder med børn.

At dyrke karse med børn

      

1. Karse frø
2. Nogle skåle
3. Vat eller almindelig køkkenrule

Karse er nem at dyrke indendørs på en plade af vat eller på almindelig køkkenrulle. Men karse kan også dyrkes i køkkenhaven efter et lidt andet princip. Indendørs: så direkte på et fugtigt stykke køkkenrulle eller vat, på f.eks. en tallerken. Dæk derefter med plastfolie, indtil det er begyndt at spire. Det er vigtigt at holde køkkenrullen/vattet fugtigt hele tiden. Efter ca. en uge kan man se det vokse. Efter en uge mere er karsen klar til komme på maden. Karse kan også dyrkes i haven og får her lov til at vokse op med blade, som anvendes på samme måde, som grønt pynt på maden. Fra april kan man så karse i haven. Den spirer hurtigt, men man høster først af den, når den har sat rigtige blade og er 10-15 cm høj efter ca. 3 uger. (planterfrø.dk)

Børn skal have mange udtryk

I dag læste jeg en spændende artikel, der hedder "Kreative børn skal redde Danmark" af Vibeke Jensen. Jeg vil citere nogle steder fra artikelen, som for eksempel: 

"Det bedste er at opfordre børnene til at eksperimentere og lave tingene lidt anderledes. [...] I vuggestuen handler det mere om , at børnene skal have en fornemmelse for, hvordan forskellige materialer føles. Det er forskellige udfordringer i de forskellige materialer. Bare at rive papir i mindre stykker kan være en ny udfordring for de småbørns finmotorik. "

Da vi lavede et hjere collage med børnene, kunne jeg godt mærke, at børnene nød det at rive papir i små stykker. I starten var de lidt undrede over det de skulle lave, fordi de ikke er vant til at bare rive papir i stykker. Derfor nogle børn fik sakse, fordi de ikke kunne finde ud af det, at de bare skulle rive papir i stykker. Lige som står det i den citerede tekst, at man skal eksperimentere med børn og lad dem lave tingene anderledes. Lad børn blive kreative. Jeg tror, at på den måde danner bør sin personligheder og sig selv. De får frihed til at blive unikke børn.

Et collage - hjerte

12.02.2014

I dag har vi lavet et collage hjerte med børnene. Selvom kun tre børn var med til aktiviteten, -fordi de fleste børn holder vinterferie i denne uge, - var børnene begejstrede over at finde et sted på hjertet, at lime et papirstykke på.

Taktilsansen - følesansen

I dag har vi første gang lavet wellness-dag med vuggestuebørnene. Vi delte vores børn op i 3 grupper (fire børn i hver) og i dag var det første gruppes tur til wellness. En stor oplevelse fra i dag var, at jeg er blevet bekræftet i at kroppen aldrig lyver. Da jeg rørte børnenes fødder, ben, arme og hænder, kunne jeg tydeligt mærke, om børnene er vandt til at blive kælet derhjemme. Nogle børn tog godt imod det at blive røret ved: de nød det og slappede endnu mere af. Der var dog en dreng, der ikke kun var afvisende for at blive rørt ved, men han viste udover det viste han sure ansigtsudtryk som tegn på, at jeg skal lade være med at røre ved ham. Drengens kropslige reaktion på berøring var, lige som om at jeg havde stukket en nål i hans hud. Han trak sit ben eller sin arm væk med det samme, da jeg prøvede at røre ved ham. Jeg blev ked af det på hans vegne: at sådan et lille barn (kun 2,5 år gammel) viser ulyst til at have andre mennesker for tæt på. Udover det, var han den eneste, der også var hyperaktiv under fodbadet: han rejste sig op og satte sig ned igen, provokerede de andre med at røre ved dem eller vælte sin badskål. Drengen prøvede at udforske alt rundt omkring sig hele tiden, for eksempel lavede han rod i en skraldespand ved at tage skraldeposen ud, han prøvede også at vælte skraldespanden. Drengen er et eksempel på et barn med problemer med taktilsansen - følesansen. Efterfølgende kommer en beskrivelser om disse sanser og de typiske problemer, som kan ses, hvis et barn ikke har færdigheder på dette område:

"Taktilsansen eller følesansen er delt i to - en beskyttende og en undersøgende. sanseorganerne er placeret overalt i huden og i slimhinderne.

Den beskyttende følesans virker på den måde, at berøring enten får barnet til at trække sig væk, for eksemple når berøring giber smerte eller varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem. 

De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og om verdenen.

Følesansen stimuleres igennem berøring af huden. Det er altså vigtigt at lade barnet mærke på verden, og det er vigtigt, at barnet bliver berørt, så det får kropsfornemmelse."

Problemer med taktilsansen kan oftest ses ved for eksempel:

• Barns ulyst til at røre ved naturen,
• manglende kropsfornemmelse,
• ulyst til at have andre mennesker for tæt på,
• agressiv adfærd som at bide, slå og sparke,
• hyper- eller hypoaktiv adfærd,
• pjevset og usikker adfærd,
• ringe lyst til at udforske og eksperimentere.   

(Anne og Mads Brodersen og M. Rasmussen; et hæfte "Slip legen fri"; 2008; s. 10)

Nye udfordringer

Jeg har med mine kollegaer aftalt, at jeg om mandagen får lov til at lave welness med vuggestuebørnene. Vi deler vores børn op i tre grupper (vi har tolv børn på vuggestuen) og hver mandag tager jeg en gruppe med ud på badværelset og giver dem fordbad og fodmassage. Resten af børnene bliver på stuen med to andre pædagoger og skal fordeles i to grupper for at lave noget specielt med børnene. Det kan for eksempel være højlæsning, tegning eller at gå ud på legeplasen. Jeg synes, at det er en fornuftig idé at fordele børnene i grupper, fordi vi har børn i meget forskellige aldersgrupper (fra 0,7 til 2,8 år gamle). Det betyder, at hvis børnene er hele tiden sammen, får de største børn ikke målrettet opmærksomhed passende til deres behov. Det kan være en grund til, at det er svært at opnå tydelige og hurtigere resultater (f.eks. med hensyn til sprog, motorik eller fælleskab). Jeg håber, at vi skridt for skridt, kan udvikle et mere resultatorienteret arbejde på vores vuggestue. Nye idéer kræver tid.

I næste uge skal jeg lave et hjerte af collage med børnene. I dag har vi forberedt små papirstytkker, der blev revet og klippet ud af et tidsskrift, jeg tog hjemfra med børnene. Vi gemte papirstykkerne i en kiste og vi skal lime dem på et stort klippet kartonhjerte i næste uge. Børnene kunne godt lide at rive bladerne af tidsskriftet i stykker eller klippe dem ud (børnene måtte selv vælge – enten klippe bladerne ud eller rive dem i stykker). Mine kollegaer sagde:

-          Vi kan ikke huske, hvornår det sidst var så stille her på stuen.

Deres undren var kun bekræftelse af mit eget indtryk, at de største vuggestuebørn keder sig, fordi de ikke er aktiveres efter deres behov.

I aften holdte vi P-møde og jeg fremlagde mit ønske om at undervise størrere børn i dans/bevægelse og rytme. Jeg fik lov til det og jeg skal starte fra uge 8. Jeg skal undrevise en bestemt gruppe børn (i alt 8 børn) og en anden pædagog skal altid være med for at hjælpe mig. Jeg tilbød at lave det frivilligt, dvs. ikke i min arbejdstid, fordi jeg mest vil gøre det for min egen faglige udvikling og for at øve mig i formålsbaserede aktiviteter. Jeg er glad for den mulighed og jeg føler, at jeg en dag vil blive belønnet for det (jeg mener ikke en materiel belønning). Jeg føler, at jeg er kommet tilbage på mit arbejde, som et nyt menneske. Mennesket, der gerne vil arbejde på formålstjenlige måder og gør sit bedste for at børnene har det godt.

Kolbøtter og svingture giver børn selvtillid

Små daglige lege kan på kort tid gøre motorisk usikre børn selvkørende og sikre.

Nyttig leg. Allan Degenkolv Andersen lægger an til en af dagens kolbøtter med datteren Ida. De første syv måneder af sit liv forholdt Ida sig helt passiv og lod sig underholde. - Foto: MARTIN BUBANDT

Sådan styrker du barnets motorik

Hæftet 'Leg der styrker motorikken' kan bestilles på www.boernogmotorik.dk. Balancesansen, som er fundamentet for motorikken, sidder i det indre øre og består af tre rør med væske i. Rørene vender hver sin vej, svarende til at man ruller, svinger og slår kolbøtter. Når væsken kører rundt i rørene, stimulerer man balancesansen og dermed barnets motorik.

Prøv at lege motorik tre gange daglig i 5 minutter:

5 kolbøtter. Når barnet kan holde sit hoved selv, kan I begynde at slå kolbøtter. Bøj dig fremad og nedad med barnet, og vend barnet rundt. Læg barnet på ryggen mellem dine ben. Pas godt på nakken - barnet skal ikke stå på hovedet, men lægges ned på nakken. Større børn, der ikke bryder sig om kolbøtter, kan gradvis vænne sig til det, f.eks. ved at trille hen over en stor bold eller ligge med hovedet nedad hen over den voksnes ben.

8 rulleture hver vej. Man kan begynde, fra barnet er 2 måneder eller nogenlunde holder sit hoved selv. Støt barnet undervejs på rulleturen. Hvis barnet ikke vil, så prøv lidt ad gangen.

1 ordentlig svingtur. Børn under seks måneder holdes tæt ind til kroppen og rokkes, drejes og danses lige så stille rundt. Større børn kan holdes omkring skulderleddet og svinges rundt. Man kan også bruge en tummelumsk, som er en stor, fladbundet skål af plastik, som barnet kan ligge og dreje rundt i. Fås i flere netbutikker, bl.a. www.legeskab.dk.

Ud over øvelser kan større børn have glæde af at hoppe, gerne i sengen eller på en trampolin, hoppe ned fra møbler og lignende og balancere på en træstamme eller et bræt.

Hold en lille pause mellem hver af de små lege. Hvis barnet kun vil slå en kolbøtte eller have en lille svingtur, så start med det. Snart vænner barnet sig til at dreje rundt, så I kan lege mere.

Jo mindre barnet er, jo nemmere er det, og jo hurtigere gør barnet fremskridt. De fleste børn vil opnå en motorik, der svarer til deres alder, i løbet af 3-12 måneder med daglig motorikleg. Når balancesansen er i orden, vil barnet udvikle sig motorisk uden hjælp. I behøver altså ikke at lege motorik i årevis.

Vær opmærksom på, at væske i mellemøret kan hæmme barnets motoriske udvikling. Gå til ørelægen og få det tjekket, hvis du har mistanke om, at det er årsagen til barnets motoriske vanskeligheder.

Kilde: Børnefysioterapeut Vibeke Winter.

En daglig svingtur, et par kolbøtter og en omgang rullen rundt på gulvet kan være en gave for livet til dit barn.

De små lege, der styrker motorikken, kan afgøre, om barnet bliver blandt de bedste på fodboldholdet og en af de aktive og eftertragtede legekammerater i skolegården. Eller om barnet bliver knap så begejstret for sport og vil foretrække stillesiddende sysler med indbygget risiko for overvægt.

»Mange børn er født med en umoden balancesans, hvilket kan være arveligt. Andre børn har dårlig motorik, fordi de ikke bevæger sig så meget. De bliver f.eks. kørt til og fra institution og skole og sidder mange timer foran tv og computer«, fastslår børnefysioterapeut Vibeke Winter, som i 20 år har arbejdet med helt almindelige børn, som er motorisk usikre.

Og dem er der kommet flere af, kan hun konstatere. Vores travle livsstil medfører, at børn sjældent får den tid og tålmodighed, der skal til, når de selv skal gå, klæde sig på osv. Det er hurtigere for forældrene at hjælpe, bære og fragte barnet i det daglige, men det stimulerer altså ikke barnets motorik særlig meget, påpeger hun og fortsætter:

»Det glade budskab er så, at der sjældent skal særlig meget til for at styrke børnenes motorik. En række små daglige lege kan i løbet af blot nogle måneder gøre børnene motorisk alderssvarende. Jeg kan i mit arbejde se, at det betyder rigtig meget for børnene. De bliver gladere, får mere selvtillid og får flere kammerater, når de kan og tør det samme som deres jævnaldrende. Jeg møder børn helt ned til 10-måneders alderen, som sidder stille, er uden for legen og får deres legetøj taget af andre børn. Det stopper, når deres motorik kommer på niveau med de andres«, fortæller Vibeke Winter.

Hun underviser og holder foredrag om børn og motorik, bl.a. for sundhedsplejersker, i institutioner og til forældremøder, og arbejder som børnefysioterapeut i Gentofte Kommune, hvor helt almindelige børn fra 0 til 6 år med behov for lidt ekstra motorisk stimulation kan komme og lege i en veludstyret gymnastiksal og få et program til træning derhjemme.

Lad autostolen bo i bilen
Lørdagslivs udsendte er på nippet til at synke ind i sort samvittighed over manglende motoriktræning med egne unger. Når Vibeke Winter fortæller om børns ideelle motoriske udvikling, står det pinligt klart, at børnene lå for meget på ryggen som spæde, og at de fik for meget hjælp til at sidde og gå i stedet for at blive lagt på maven og komme op at kravle og siden klatre og gå ved egen kraft.

»Stop! Det nytter ikke noget at føle skyld over det. Du vidste det jo ikke før nu. Jeg vidste det heller ikke selv, da min ældste søn var lille, så han fik heller ikke den træning, som han havde brug for. Men nu ved du det, så nu har du ansvaret«, siger Vibeke Winter – også gerne til andre forældre, som fortvivler over, at de ikke har ofret nogle daglige minutter på at forbedre deres børns motorik.

Men er løbet så kørt, når børnene for længst har passeret de 6 år og sidder sammensunkne foran diverse skærme?

»Bestemt ikke. Bare se at komme i gang. Prøv nogle af øvelserne. De virker næppe så hurtigt og let som hos små børn, men de vil højst sandsynligt gøre fremskridt«, lover Vibeke Winter.

Balancesansen udvikles allerede hos fosteret og stimuleres af moderens bevægelser, så har man af den ene eller anden grund ligget eller siddet stille en stor del af graviditeten, kan barnets motorik have brug for et styrkende puf for at udvikle sig alderssvarende efter fødslen.

Og så skal børn ikke sidde så meget, som mange gør i dag.

»Jeg ville ønske, at autostole sad naglet fast i bilen. Mange små børn sidder nærmest konstant i sådan en - hvad enten de sover eller er vågne. Fri for at sidde og sove sådan i timevis - og når børnene er vågne, skal de hellere ligge på maven og lære at løfte hovedet og komme op og kravle og siden gå ved egen kraft. Jeg møder mange småbørnsforældre med ondt i ryggen. De har gået foroverbøjet med deres barn i hånden i måneder, fordi barnet er motorisk usikkert og ikke har lært at komme op og gå selv«, siger Vibeke Winter.

Hun understreger, at rigtig mange børn udvikler sig helt af sig selv uden træning i form af kolbøtter og svingture. Men det kan være svært at se, om ens barn har brug for en hånd til motorikken.

»Hvis man er i tvivl, kan man prøve at lave øvelserne og se, hvordan barnet reagerer. Hvis barnet ikke bryder sig om dem, er det ofte et tegn på, at det har brug for dem i en periode«, slutter Vibeke Winter. 

(http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE1498753/kolboetter-og-svingture-giver-boern-selvtillid/)

Lege med kartoffelmel :)

Vi har brug for:

1. Kartoffelmel
2. Vand

Vi blander kartoffelmel med vandet og så får vi dejen, som kan bruges til forskellige kreative aktiviteter

http://www.youtube.com/watch?v=LhakOVQNlJ0&pxtry=4 

Idrætsvuggestuen har droppet legetøjet

Møblerne er få og kan flyttes i en fart, for børnene bruger først og fremmest pladsen til bevægelse.

Springlopper. Børnene fra Springloppestuen klatrer, kravler, ruller og springer hjemmevant på motorikbanen i det store fællesrum i idrætsvuggestuen Mini Ajax. Pædagogmedhjælper Maria Nortun hjælper et af de yngste børn på vej. - Foto: LÆRKE POSSELT

Tre småbørn fra Springloppestuen klatrer sikkert hen over motorikbanen i det store fællesrum, mens to jævnaldrende kammerater tager en indendørs gyngetur, og to klatrer i ribber. Så følger en sangleg med løbeture og glade ansigter i hele lokalet.

Sikke en masse plads, lyder en typisk reaktion fra førstegangsbesøgende i idrætsvuggestuen Mini Ajax. Men institutionen i Københavns Sydvestkvarter er ikke større end andre vuggestuer i kommunen. Den er bare atypisk blæst for sofaer, borde, overlæssede reoler og kassevis af traditionelt legetøj. Til gengæld er der plads til at bevæge sig, og det er meget bevidst.

»Da vi åbnede institutionen i 2004, havde vi ingenting, og siden har vi kun anskaffet ting, som vi vitterlig har brug for. Ting, som let kan flyttes og har flere funktioner - f.eks. judomåtter, bolde og skinner, hvor vi kan hænge gynger og hængekøjer«, fortæller institutionens leder, Dorte Thomsen Larsen, mens hun og pædagog Tine Skøtt Pedersen viser rundt i Mini Ajax, hvor 67 børn i alderen 1 til 3 år er fordelt på stuer med navne som Dansemusene, Græshopperne og Kravlemyrerne.

Gang på gang er Lørdagslivs udsendte på nippet til at gribe ind: Hov, er lille Jonatan ikke ved at løbe ind i en bordkant? Og Sebastian skal da have en hånd, så han ikke falder, når han stiger op på den indendørs vippe. Men børnene har både styr på sig selv, hinanden og omgivelserne. Der er hverken styrt eller sammenstød, mens legen står på.

I mange institutioner er det forbudt at løbe indenfor. I Mini Ajax er der frit løb i hele huset, og børnene lærer hurtigt at tage hensyn til andre og passe på sig selv.

»De har jo både øjne og ører«, som Dorte Thomsen Larsen udtrykker det.

Hun og Tine Skøtt Pedersen har tidligere arbejdet i andre institutioner og har bemærket, at løbende børn larmer meget mindre i Mini Ajax.

»Det er hverdagsagtigt for dem at løbe. Det er ikke noget, man bliver sluppet løs til en sjælden gang imellem«, siger de.

Ingen optagelseskrav
Aktiviteterne i Mini Ajax tager udgangspunkt i de tre primære sanser, som vi alle er født med: labyrintsansen, som også kaldes hovedbalancesansen og modnes ved, at vi slår kolbøtter, ruller, drejer, hopper og danser. Følesansen, som stimuleres af bl.a. berøring, brydekampe, vandlege og maling. Og muskel- og ledsansen, som handler om vores fornemmelse af os selv og udvikles ved alle former for bevægelse.

»Børn, som har problemer med motorikken, kan have en tendens til at være mindre sociale og måske slå og bide andre børn. De bliver mere udadvendte og tilfredse med tilværelsen, når de tre sanser kommer i balance«, er Dorte Thomsen Larsens erfaring.

Hun tilføjer, at børnene ikke skal kunne noget særligt eller bestå en test for at få en plads i idrætsvuggestuen. Det foregår via kommunens pladsanvisning på helt traditionel vis. Lidt held skal der dog til, for ifølge Københavns Kommunes hjemmeside står 110 børn på venteliste til en plads i Mini Ajax.

Ud over at krybe, kravle, løbe, hoppe, danse, snurre og slå kolbøtter bruges der meget tid på, at børnene er med til at klare hverdagens rutiner. Skiftes de stående på gulvet, er de selv med til at tage bleen af og smide den ud. Og pædagogerne løfter dem ikke - de klatrer selv op på puslebordet ad en solid trappestige.

Selv om børnene er i bevægelse det meste af dagen, er de hverken stamkunder på skadestuen eller storforbrugere af plastre.

»Tværtimod kender de deres krop og dens muligheder godt og kommer sjældent til skade. Vores motto er 'Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen', men der er meget langt mellem ulykkerne her«, fastslår de to medarbejdere.

Tine Skøtt Pedersen møblerer Springloppestuen om til frokosten, som indtages ved tre flytbare borde. Børnene vasker hænder og klatrer op på hver sin høje skammel - ikke en stol med ryglæn, som man let kommer til at sidde og hænge i. En mindre skammel tjener som ekstra trappetrin for nogle af børnene, og snart sidder alle med ranke rygge og venter på chili con carne og bulgur. Stuens yngste, som endnu ikke går sikkert, sidder som den eneste på en stol med ryglæn.

Måltidet udfordrer både håndens motorik og finmotorikken: Børnene øser selv maden op og forsyner sig med vand fra små, let håndterbare kander. Mange spiser fint med ske, men enkelte går hurtigt over til de mere effektive hænder som spiseredskaber. Og så er det tid til oprydning og middagslur.

Kuperet legeplads
Legepladsen omkring Mini Ajax er også fuld af fysiske udfordringer. Terrænet er kuperet og ikke jævnt og fladt. Der er en labyrint af buksbom, en junglesti med kravlestammer og træstykker med et rigt mylder af insekter under. Og de to store vandpytter foran hoveddøren er næsten altid fulde af vand.

»Vi har cykler og spande og andet udendørslegetøj, men to dage om ugen tager vi det slet ikke frem og bruger bare omgivelserne og hinanden til leg og bevægelse«, fortæller Tine Skøtt Pedersen.

Ligesom de øvrige ansatte kender hun selv glæden ved at bevæge sig og arbejder i gulvhøjde som aktiv rollemodel for børnene. Møder og fester for personalet foregår heller ikke stillesiddende:

»Vi havde den vildeste stoleleg til julefrokosten«, fortæller hun.

Forældremøderne er også atypiske:

»Forældrene skal da prøve nogle af de aktiviteter, vi laver med børnene. F.eks. at ligge på maven side om side og prøve at puste en bordtennisbold i mål«.

Mini Ajax kan ikke diske op med videnskabelige undersøgelser, der siger noget om effekten af de mange motoriske udfordringer, børnene møder.

»Vi hører fra forældrene, at deres børn typisk er både trygge, kreative og selvkørende i de nye omgivelser, når de kommer i børnehave, og at deres motorik er på niveau med de større børns. Men vi kunne godt tænke os en ’rigtig’ undersøgelse - jeg er overbevist om, at den vil være til fordel for institutioner som vores«, slutter Dorte Thomsen Larsen.

Mini Ajax har inspireret mange andre institutioner til få mere bevægelse på programmet i hverdagen. Erfaringerne viser, at det sagtens kan lade sig gøre - også hos dem, som har sofaer og kassevis af legetøj.

(http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE1498841/idraetsvuggestuen-har-droppet-legetoejet/)