I dag har vi første gang lavet wellness-dag med
vuggestuebørnene. Vi delte vores børn op i 3 grupper (fire børn i hver) og i
dag var det første gruppes tur til wellness. En stor oplevelse fra i dag var,
at jeg er blevet bekræftet i at kroppen aldrig lyver. Da jeg rørte børnenes
fødder, ben, arme og hænder, kunne jeg tydeligt mærke, om børnene er vandt til
at blive kælet derhjemme. Nogle børn tog godt imod det at blive røret ved: de
nød det og slappede endnu mere af. Der var dog en dreng, der ikke kun var
afvisende for at blive rørt ved, men han viste udover det viste han sure
ansigtsudtryk som tegn på, at jeg skal lade være med at røre ved ham. Drengens
kropslige reaktion på berøring var, lige som om at jeg havde stukket en nål i
hans hud. Han trak sit ben eller sin arm væk med det samme, da jeg prøvede at
røre ved ham. Jeg blev ked af det på hans vegne: at sådan et lille barn (kun
2,5 år gammel) viser ulyst til at have andre mennesker for tæt på. Udover det,
var han den eneste, der også var hyperaktiv under fodbadet: han rejste sig op
og satte sig ned igen, provokerede de andre med at røre ved dem eller vælte sin
badskål. Drengen prøvede at udforske alt rundt omkring sig hele tiden, for
eksempel lavede han rod i en skraldespand ved at tage skraldeposen ud, han
prøvede også at vælte skraldespanden. Drengen er et eksempel på et barn med problemer
med taktilsansen - følesansen. Efterfølgende kommer en beskrivelser om disse
sanser og de typiske problemer, som kan ses, hvis et barn ikke har færdigheder
på dette område:
"Taktilsansen eller følesansen er delt i to - en
beskyttende og en undersøgende. sanseorganerne er placeret overalt i huden og i
slimhinderne.
Den beskyttende følesans virker på den måde, at berøring
enten får barnet til at trække sig væk, for eksemple når berøring giber smerte eller
varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge og sutterefleks. Den
undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem.
De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om
sig selv og om verdenen.
Følesansen stimuleres igennem berøring af huden. Det er
altså vigtigt at lade barnet mærke på verden, og det er vigtigt, at barnet
bliver berørt, så det får kropsfornemmelse."
Problemer med taktilsansen kan oftest ses ved for
eksempel:
- Barns ulyst til at røre ved naturen,
- manglende kropsfornemmelse,
- ulyst til at have andre mennesker for tæt på,
- agressiv adfærd som at bide, slå og sparke,
- hyper- eller hypoaktiv adfærd,
- pjevset og usikker adfærd,
- ringe lyst til at udforske og eksperimentere.
(Anne og Mads
Brodersen og M. Rasmussen; et hæfte "Slip legen fri"; 2008; s. 10)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar