Vi spiller på trommen :)
Vi danser med hovedtørklæderne
Vi kravler over madrasserne
I dag (11.12.2013) var vi i gymnastiksalen med den orange
gruppe - 19 børn og 4 voksne. Jeg skulle gennemføre mine Dans&Rytmik aktiviteter.
Jeg havde forberedt musik og nogle lege hjemmefra, men lige som så ofte lad jeg
mig gribe en spontan idé. Da lå nogle lange og tynde madrasser i
gymnastiksallen og jeg kom med det samme i tanke om, at jeg sagtens kan bruge
dem til en leg. Vi startede med stille musik og vi legede "at spille på
tromme". Vi delte os i 4 grupper og hver gruppe havde også en voksne med. De
skulle stå i en rundkreds og en fra gruppen skulle stå i midten af denne. Den,
der stod i midten skulle være en tromme og de andre skulle høre musikken og
spille på trommen.
Til en anden leg brugte jeg hovedtørklæder. Børnene
skulle danse to og to og holde fast i hovedtørklædernes kanter. Børnene kunne
godt lide at danse på den måde.
Det gik bedre end at danse sammen uden at have noget at
holde fast i. Hovedtørklæderne var et redskab, der bandt de to børn sammen og
holdt dem sammen i aktiviteten.
I den tredje leg brugte jeg madrasserne som en grænse og
samtidig som noget de skulle kravle på. Alle børn skulle blive stående ved
væggen og bevæge sig efter mig hen til madrasserne.
Da de kom derover, skulle de stå på en række og kravle over madrasserne en efter en. Bagefter
skulle de løbe tilbage til det sted de startede.
Børnene og pædagogerne svedte og jeg kunne se, at alle
var aktive, det var et tegn på, at de kunne lide legen. Til sidst skulle vi
sætte os ned to og to, ryg med ryg og lytte til afslappende musik. Meningen med
dette lille førløb var at lade børnene mærke deres kroppe fra flydende til kaos
og til sidst til stilhed. Kort sagt "en levende rutsjebane".
Da de mindstebørn gik tilbage til børnehaven med to af
pædagogerne, blev jeg og en anden pædagog i gymnastiksalen med skolebørnene. Vi
lyttede til julemusik og tegnede, hvad vi ønsker os til jul. Jeg har gemt alle
tegninger i min mappe, fordi jeg gerne vil lave en plakat med tegningerne og
hænge den på væggen i børnehaven.
Udover det sang
vi "Lysets engel går med glans" og vi har også lavet stemmetræning:
Vi skulle puste kraftigt på et hovedtørklæde, så det
kunne "flyve" i luften, der kom fra vores lunger. Derudover har vi trænet
vores munde med at lave lyden ”brrrrrrrr” med læberne.
Denne gang kunne jeg gennemføre mit planlagte forløb
fuldt ud, fordi vi havde tid nok. Jeg synes, at jeg begynder at lægge mere
mærke til, hvad børnene kan lide og ikke kan lide. Derfor kan jeg spontant
ændre de planlagte aktiviteter og tilpasse dem til den energi og stemning børnene
kommer med på selve dagen. Udover denne spontanitet
er det også vigtigt at være bevidst om, at det jeg har planlagt ikke længere
virker så godt, fordi børnene for eksempel kommer til at kede sig eller ikke kan
koncentrere sig mere om, så skal man straks ændre noget. Det er det samme, der
står i bogen "Idrætspædagogik i praksis":
"Det vil
altid være afhængig af situationen, men man kan blive bevidst om
problemstillingen, og have nogle retningslinier i baghovedet. !...! Børn i
børnehavealderen har en tidshorisont, der kan have svært ved at bære en unge
mellem to sammenhængende aktiviteter. Her bliver man derfor nødt til at starte
i det spontane og langsomt føre det hen mod det planlagte og strukturerede
[...]" (Idrætslærerne på Ballerup - Seminariet, 2001, s. 20)
Litteratur - henvisninger og citeringer
