Dans&Rytmik

Vi spiller på trommen :)

 Vi danser med hovedtørklæderne

 Vi kravler over madrasserne

I dag (11.12.2013) var vi i gymnastiksalen med den orange gruppe - 19 børn og 4 voksne. Jeg skulle gennemføre mine Dans&Rytmik aktiviteter. Jeg havde forberedt musik og nogle lege hjemmefra, men lige som så ofte lad jeg mig gribe en spontan idé. Da lå nogle lange og tynde madrasser i gymnastiksallen og jeg kom med det samme i tanke om, at jeg sagtens kan bruge dem til en leg. Vi startede med stille musik og vi legede "at spille på tromme". Vi delte os i 4 grupper og  hver gruppe havde også en voksne med. De skulle stå i en rundkreds og en fra gruppen skulle stå i midten af denne. Den, der stod i midten skulle være en tromme og de andre skulle høre musikken og spille på trommen.

Til en anden leg brugte jeg hovedtørklæder. Børnene skulle danse to og to og holde fast i hovedtørklædernes kanter. Børnene kunne godt lide at danse på den måde.

Det gik bedre end at danse sammen uden at have noget at holde fast i. Hovedtørklæderne var et redskab, der bandt de to børn sammen og holdt dem sammen i aktiviteten.

I den tredje leg brugte jeg madrasserne som en grænse og samtidig som noget de skulle kravle på. Alle børn skulle blive stående ved væggen og bevæge sig efter mig hen til madrasserne.

Da de kom derover, skulle de stå på en række og  kravle over madrasserne en efter en. Bagefter skulle de løbe tilbage til det sted de startede.

Børnene og pædagogerne svedte og jeg kunne se, at alle var aktive, det var et tegn på, at de kunne lide legen. Til sidst skulle vi sætte os ned to og to, ryg med ryg og lytte til afslappende musik. Meningen med dette lille førløb var at lade børnene mærke deres kroppe fra flydende til kaos og til sidst til stilhed. Kort sagt "en levende rutsjebane".

Da de mindstebørn gik tilbage til børnehaven med to af pædagogerne, blev jeg og en anden pædagog i gymnastiksalen med skolebørnene. Vi lyttede til julemusik og tegnede, hvad vi ønsker os til jul. Jeg har gemt alle tegninger i min mappe, fordi jeg gerne vil lave en plakat med tegningerne og hænge den på væggen i børnehaven.

Udover det sang vi "Lysets engel går med glans" og vi har også lavet stemmetræning:

Vi skulle puste kraftigt på et hovedtørklæde, så det kunne "flyve" i luften, der kom fra vores lunger. Derudover har vi trænet vores munde med at lave lyden ”brrrrrrrr” med læberne.

Denne gang kunne jeg gennemføre mit planlagte forløb fuldt ud, fordi vi havde tid nok. Jeg synes, at jeg begynder at lægge mere mærke til, hvad børnene kan lide og ikke kan lide. Derfor kan jeg spontant ændre de planlagte aktiviteter og tilpasse dem til den energi og stemning børnene kommer med  på selve dagen. Udover denne spontanitet er det også vigtigt at være bevidst om, at det jeg har planlagt ikke længere virker så godt, fordi børnene for eksempel kommer til at kede sig eller ikke kan koncentrere sig mere om, så skal man straks ændre noget. Det er det samme, der står i bogen "Idrætspædagogik i praksis":

"Det vil altid være afhængig af situationen, men man kan blive bevidst om problemstillingen, og have nogle retningslinier i baghovedet. !...! Børn i børnehavealderen har en tidshorisont, der kan have svært ved at bære en unge mellem to sammenhængende aktiviteter. Her bliver man derfor nødt til at starte i det spontane og langsomt føre det hen mod det planlagte og strukturerede [...]" (Idrætslærerne på Ballerup - Seminariet, 2001, s. 20)