27.11.2013 Dans&Rytmik

I dag formiddags var alle skolebørnene, mig og en anden studerende i gymnatsiksalen. Vi, studerende, skulle gennemføre vores aktiviteter. Vi aftalte at vi starter med den første studerendes aktiviteter og derefter mine. Da vi var færdige med at gennemføre hendes aktiviteter foreslog jeg at lege en leg, der jeg huskede spontant. Legen bestod af, at vi skulle stå i en rundkreds og sige sit navn og lave nogen bevægelse imens, der skulle være et motorisk udtryk af navnet. Alle børnene var meget glade for denne aktiviteter.

Da vi var færdige, startede jeg med en anden aktivitet ”Dans&Rytmik”, som er også en af mine læringsmål. Jeg havde en CD med musik jeg havde indspillet derhjemme på. Det var igen meget forskellig musik (flow – kaos – stilness). Vi startede med at lægge os på madrasserene og slappe helt af. Efter nogle minutter skulle de gå en tur (2 og 2) rund i gymnastiksallen og samtidig skulle de holde hinanden i hånd. Efter den lille gåtur skulle de slippe hinanden og bare danse frit sådan, som de havde lyst til. Bagefter skulle de lave forskellige øvelse: danse 3 og 3 med hulahopringe;  

bevægge forkelligt, mens de skulle gå fra en gymnatsiksallens side til den anden. 

Som afslutning af kaos brugte jeg sangen ”Gangan Style”.

Nogle piger sad sig ned på gulvet, mens drengene dansede vildt under den sangs rytme. 

Til sidst hørte vi stille musik og lagde os ned på tæpperne og slappede af.

I denne aktivitet kunne jeg mærke, at børnene ikke er vandt til så meget forskellig musik. Denne aktivitet kræver regelmæssighed, derfor skal jeg gennemføre denne mindst en gang hver uge, mens jeg er i praktik. Jeg synes, at det er en god aktivitet for børnene, der udfordrer, at de kan opleve deres krop på forskellige måde og i forskelligt tempo. En aktivitet, hvor børnene kommer ”[...] til at svede, eller de får trætte ben. Laver man afspænding med dem og lader dem ligge helt stille på tæppe, mærker de deres krop på en anden måde: De mærker, hvordan kroppen slapper af, og de mærker deres hjerte banke. På denne måde kan vi arbejde bevidst med at lade børnene mærke deres krop på forskellige måde.”[1]

---

[1] Tanja Christensen; ”Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave” Indbinding: ill., 1. udg. 2012; side 12.

Et stjerneskud

En situation:

Tidlig om morgen kom en grædende pige ind i børnehaven med sin far. Pigen plejer altid at være følsom over hendes ankomst i børnehaven om morgenen. Det tager altid lidt længere tid indtil hun kommer til at føle sig godt tilpas i børnehaven. I morges græd hun meget og gentog højt: "jeg gider ikke at være i børnehaven". Jeg ville gerne hjælpe pigen og få hende til at falde til ro. Da faren og X kom ind i stuen, var jeg i gang med at lave et stjerneskud, som jeg har klippet ud i farvet papir og limet noget pynt på. Jeg kom med det samme i tanke om, at jeg kunne give stjerneskudet til X, da hun og faren satte sig ned ved siden af mig. Jeg gav stjerneskudet til X og sagde: "se X, det stjerneskud har jeg lavet til dig". Hun kiggede på det og straks rettede hun sin opmærksomhed mod noget pynt – en lille stjerne, der var ved at falde af.  Pludselig stoppede X med at græde og pigens opmærksomhed var kun på stjernen: "Far, se , stjernen sidder ikke fast." Far udnyttede det øjeblik og benyttede dette til at uddybe snakken om den lille stjerne og nogle andre ting. X faldt til ro og faren kunne gå hjem.

I denne situation har jeg lyttet til min intuition og jeg kan personligt mærke, at det i de fleste situationer hjælper at lytte til sin egen intuition. Jeg synes, at det betyder meget i det pædagogiske arbejde at handle ud af sin egen fornemmelse og det vi har med i bagagen ikke kun som fagfolk men først og fremmest som mennesker. 

Idrætspædagogik

”Idrætsbørnegården Skratmosen” har gennemgået udviklingsprojektet ”Fra børnehave til Idrætsbørnehave. Det betyder, at:

• "Idrætsbørnegården Skratmosen” benytter pædagogisk idræt som en metode i hverdagen.

•   Børnehaven integrerer idræt, leg og bevægelse i hverdagen.

• Personalet har tilegnet sig kompetencer til udvikling af et fælles grundlag via pædagogisk og idrætslig bevidsthed.

Idrætspædagogik kan have fire forskellige formål: social, psykisk, fysisk og kognitiv.

Idrætspædagogik betyder ikke kun, at man fra morgen til aften lægger fokus på idræt. Det betyder, at børnene kan lære en masse andre ting gennem idræt, leg og bevægelse, som f.eks. sprog, kommunikation, tal og naturen. ”Det lærer man på samme tid”. For eksempel var vi i gymnastiksalen med børnene. Børnene legede forskellige leg: ”Alle mine kylligner” og dans til forskellig musik. Børnene havde også tid til at lege frit: vi har lagt mange forskellige størrelser madrasser ud på gulvet, hvor de kunne hoppe, rulle rundt osv. De børn, der ikke var så aktive eller modige i disse alle aktiviteter, blev støttet af pædagogerne. Det var en idræstaktivitet, men børnene kunne også lære mange andre ting, som f.eks. ordforråd, respekt for de andre, tålmodighed osv. Ordforråd kan øges igennem sangen vi brugte: sangens tekst har vejledt børnene til, hvad de skulle lave – klappe i hænderne, strække armene og hoppe op. I fri leg lærer de: at stå i kø og vente ved en madras, mens én anden er på den og der ikke er plads til flere børn. Det handlede om tålmolighed.

Jeg kunne mærke, at pædagogerne hele tiden havde fokus på inklusion og socialisering. Der var nogle børn, som ikke følte sig godt tilpas og valgte at trække sig tilbage så de sad nede i et hjørne. Pædagogerne gik straks til dem og fandt en vej til at få dem til at deltage i aktiviteterne og til at være blandt de andre børn. 

Når børnene er på tur f.eks. ud i skoven for at samle ting til juledekorationer, har det også formålet at børnene samtidlig kan bevægge sig mere end ved bare at gå en tur. Det sker spontant ved at udnytte de muligheder, man finder undervejs: klatre i et væltet træ, kravle op på et tag dækket af mos mv. Det handler også om at lære naturen og verdenen nærmere at kende med deres egen krop.

Jeg kan sige, at de grundlæggende pædagogiske arbejdsprincipper er de samme, som i en almindelig børnehave. Den eneste forskel er formen – idræt. Dvs. at det pædagogiske arbejde foregår i idrætsrammer.

14.11.2013

Situation nummer 1.

En pige på 4,5 år kom ind fra legepladsen. Jeg kalder hende X. Hun smed sin flyverdragt ned på gulvet i entréen og gik ind på legerumet. Hun begyndte at lege med andre børn. Jeg så det og tog hendes flyverdragten og gik med den ind i legerum. Jeg lod som om jeg ikke havde set, hvis flyverdragt det var. Jeg spurgte naivt "hvis flyverdragt er det?".  Følgende samtale fulgte:

X: Min.

Jeg: Hvorfor ligger den ikke på din plads?

X: Du skal gør det!

Jeg: Mig? Det er ikke min, derfor gør jeg det ikke. 

X: Jo, du skal gøre det.

Jeg: Nej, X. Det er din flyverdragt og lægge den på plads nu.

X: Nåh ok.

Hun kom hen til mig, tog flyerdragten og lagde den på sin plads. Jeg kunne mærke, at jeg var lidt forvirret, da pigen svarede "nej" og at jeg skal gøre det i stedet for hende.  Men på den anden side, fornemmede jeg at jeg skulle havde ved min position om, at hun selv skulle ordne sine ting. Jeg fik også bekræftet , at jeg håndterede denne situation godt. En pædagog stod ikke så langt fra mig og betragtede situationen. Hun gav mig respons bagefter, hun mente, at jeg havde forholdt mig korrekt.

Situation nummer 2.

Efter frokost skulle alle børn rydde op på deres plads dvs. at de skulle stille deres madpakker ind i køleskabet og stille deres glas på rulebordet. Alle børnene var færdige med at spise og med at rydde op efter sig, bort fra X (den samme pige fra 1. situation). Hendes glas blev stående på bordet, mens hun aææerede legede med dukker. Jeg spurgte X, om det var hendes glas. Hun bekræftede det, men hun viste ingen tegn på, at ville stille glasset på rullebordet. Denne diskussion fulgte:

Jeg: Har du glemt at stille dit glas på rullebordet, X.

X: Nej. Jeg gider bare ikke. Du skal gøre det for mig.

Jeg: Nej nej, X. Det gør jeg ikke.

X: Hvorfor?

Jeg: Alle børn skal ordne deres ting selv, når de er færdige med at spise. Du er ikke nogen untagelse, X. Det er dit glas, derfor skal du selv stille det på plads.

X: Ok, det gør jeg.

Jeg gik i gang med at ryde op i vores spiserum: jeg skulle tørre bordene af og feje stuen. Jeg begyndte med at tørre bordene af, da X kom hen til mig og bad om at hjælpe mig med at rydde op. Jeg blev positivt overrasket og selvfølgelig sagde jeg "ja". X hjalp mig både med at tørre bordene med af og feje. Da jeg spurgte hende, om hun har brug for min hjælp, svarede hun, at hun helst selv vil gøre det. 

Situation nummer 2 viste mig, at retfærdighed er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, selvom det fører ofte til modstand fra børnene, medfører det også, at man bliver værdisat af dem. I denne situation oplevede jeg, at når man behadler modstand med retfærdighed, kan man forandre en negativ situation, så det barn, der ikke vil høre efter kan blive til en interessevisende hjælper.