I dag var min første dag i praktikken. Dagen
startede kl. 9.00 og sluttede kl. 16.00. Fra 9.00 til 12.00 var vi til en
drengs fødselsdag, han fyldte 4 år. Jeg var lidt nervøs over, hvordan min
første dag ville foregå, men jeg blev kastet direkte ud i det og jeg havde ikke
tid til at tænke på, at jeg er i praktik og, hvad jeg skal gøre eller hvordan
jeg skal opføre mig. Det hele gik af sig selv og jeg synes, at det gik rigtig
godt i forhold til, at det var min første dag.
Der var nogle situationer, hvor børnene ikke helt kunne
forstå mig,hvad jeg sagde pga. mit dansk, men jeg prøvede at finde en anden måde
at forklare eller sige det samme på. Jeg følte mig godt tilpas, fordi børnene
var meget imødekommende over for mig.
I dag har jeg allerde oplevet 1 situation, hvor børnene
var kommet i konflikt. Jeg har prøvet at løse konflikten uden at tænke så
meget, om jeg måske hellere skulle henvende mig til en af de andre pædagoger,
fordi jeg er helt ny. Situationen var følgende: jeg har sammen med nogle børn bygget
et sandslot og en dreng kom og ødelagde slottet. Jeg sagde til ham: "Du må
aldrig ødelægge noget, de andre har lavet. Vi bliver alle sammen meget kede af
det, fordi du også ødelægger vores indsats." Han sagde, at han ikke gøre
det igen.
Jeg har også i dag oplevet, at voksne tit vil bruge magt
som et redskab for respekt i det pædagogiske arbejde. Her kommer et lille
eksempel på det: alle puslespil ligger i et af låst skab og det kun pædagogene,
kan åbne skabet og give et spil til børnene. Børnene har bedt mig om at jeg
giver nogle puslespil til dem, så her var det kun mig der havde magten til at
hente spillet. Jeg kunne fornemme en følelse af magt, men på en dårlig måde,
dvs. fordi jeg må noget mere end børnene og "alt" ligger i mine
hænder." Her vil jeg tilføje et citat fra bogen "Dit kompetente
barn" af Jesper Juul: ”I mange hundrede år har vi lært børn at have
respekt for magt, autoritet og vold – men ikke for mennesker”[1].
I denne situation følte jeg nemlig, at børnene havde respekt for mig. I det
øjeblik, da nøglen var i mine hænder og jeg havde kontrol over, om de vil få
spillet eller ej. Man skal altid være bevidst om, at barnet er lige som vi
,voksne, barnet er bare i en lille krop, og at ligværdighed og gensidighed er
grundlæggende i samsplillet mellem de voksne og børn. Jeg er helt enig med
Jesper Juul og jeg vil gerne udvikle den respektsforståelse, så den bliver min
virkelighed i min pædagogiske praksis. I dag har jeg set, at jeg skal arbejde
mere med min personlighed for at fjerne den tomme magt/ego rolle i min
pædagogiske arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar