Et stjerneskud

En situation:

Tidlig om morgen kom en grædende pige ind i børnehaven med sin far. Pigen plejer altid at være følsom over hendes ankomst i børnehaven om morgenen. Det tager altid lidt længere tid indtil hun kommer til at føle sig godt tilpas i børnehaven. I morges græd hun meget og gentog højt: "jeg gider ikke at være i børnehaven". Jeg ville gerne hjælpe pigen og få hende til at falde til ro. Da faren og X kom ind i stuen, var jeg i gang med at lave et stjerneskud, som jeg har klippet ud i farvet papir og limet noget pynt på. Jeg kom med det samme i tanke om, at jeg kunne give stjerneskudet til X, da hun og faren satte sig ned ved siden af mig. Jeg gav stjerneskudet til X og sagde: "se X, det stjerneskud har jeg lavet til dig". Hun kiggede på det og straks rettede hun sin opmærksomhed mod noget pynt – en lille stjerne, der var ved at falde af.  Pludselig stoppede X med at græde og pigens opmærksomhed var kun på stjernen: "Far, se , stjernen sidder ikke fast." Far udnyttede det øjeblik og benyttede dette til at uddybe snakken om den lille stjerne og nogle andre ting. X faldt til ro og faren kunne gå hjem.

I denne situation har jeg lyttet til min intuition og jeg kan personligt mærke, at det i de fleste situationer hjælper at lytte til sin egen intuition. Jeg synes, at det betyder meget i det pædagogiske arbejde at handle ud af sin egen fornemmelse og det vi har med i bagagen ikke kun som fagfolk men først og fremmest som mennesker.