tirsdag den 29. oktober 2013

Forbesøg

28.10.2013 klokken 13.30 Sønderborg ”Idrætsbørnegården Skratmosen"
Jeg har været på forbesøg af min praktikplads ”Idrætsbørnegården Skratmosen". Institutionenes leder har vist mig rundt i hele børnehaven. De har meget plads til idræt og andre kropslige aktiviteter (2 store rum)  og dette indgår centralt i deres virksomhedskoncept. Min praktik skal foregå i "orange" gruppe, dvs. med børn i førskolealderen, selvom min første prioritet var at være i praktik i deres vuggestue. "Skratmosen" har 22 børn i vuggestuen og 42 børnehavebørn. Derudover har lederen fortalt, at det ikke kun er idræt som kører hele dagen i børnehaven. De lægger stor vægt på udviklingen af børnenes sproglige kompetencer, f.eks. med dialogisk læsning, forkellige spil og lege, fortælling af historier osv. 
En gang om ugen (om torsdagen) skal jeg have en times vejledning. Min vejleder (Gitte) har fortalt, at de skal have 2 pædagogstuderende i praktik på samme tid og derfor vil de gerne prøve at udforme vejledningstimerne varierende. F.eks. at man nogle gange mødes alle 4 personer til vejledningen: de 2 studerende og deres vejledere. En anden gang kan man prøve at bytte vejledere. De synes, at vi studerende på den måde kan  få endnu bredere syn på praktikken. Jeg har også en ide til mine vejledningstimer: jeg vil gerne optage dem hver gang, og når jeg kommer hjem, vil jeg høre optagelsen og skrive et referat af mødet. Jeg synes, at jeg på denne måde får mest gavn af vores møder.
Vi har også snakket om mine læringsmål, og min vejleder har fremhævet, at de skal være så simple som muligt, dvs. at jeg skal udnytte mine personlige kompetencer i denne praktik. Jeg har fortalt, at jeg elsker at danse og synge og at jeg gerne vil lave nogle aktiviteter med fokus på dette. De var meget tilfredse med det, jeg gerne vil prøve. På den anden side har jeg indrømt, at jeg er bange for praktikken, fordi jeg ikke er dansker og jeg ikke taler så godt dansk, og jeg stadig er meget tilbageholdende med sproget. De har sagt, at i denne praktik bliver jeg opfordret til sprogligt at komme ud af min komfortzone og at jeg skal lære, at det ikke er noget alvorligt når jeg dummer mig. "Når du dummer dig, laver det til grin, så lærer du at være mere social uden at tænke alt for meget over de grammatiske felj i dit dansk"- sagde Gitte.
Jeg har også fået at vide, at det ikke kun er min vejleder, som jeg skal hendvende mig til, når jeg har spørgsmål, men også til alle andre pædagoger der står til rådighed. Det vigtigste er, at jeg får så meget som muligt ud af denne praktik. Derudover skal jeg udnytte praktikken på den mest effektive måde med hensyn til min egen læring og pædagogiske udvikling.

torsdag den 24. oktober 2013

Leg med musikken og hvad er kreativitet

Musik og sang er også med til at udvikle børns kreativitet. Men pædagoger er ofte tilbageholdende med selv at udøve det musisk-kreative, fordi de tror, at de ikke kan. To musikere og musikpædagoger brænder for at lære pædagoger, hvordan de med få redskaber kan lege med musikken i dagligdagen.
Af: Vibeke Bye Jensen
Musik, sang og bevægelse er blandt de kreative aktiviteter, som børn skal møde i deres daginstitution. Men mange pædagoger mener ikke, at de har kompetencerne til at synge, spille og lave rytmik med børnene, og derfor hyrer de andre til at tage sig af det. Det betyder, at det musisk-kreative ikke er en del af børns hverdag, men i bedste fald kun præsenteres for dem ved særlige lejligheder.
Det er synd for børnene, der går glip af alt det, musik kan være med til at stimulere og give af god energi, mener musiker Mads Jakob Pagsberg og sanger Sille Kathrine Buur Schultz. De er også begge cand.mag. i musikvidenskab og har i mange år arbejdet med at få musikken til at leve både i folkeskolen, gymnasiet og i daginstitutionerne. Men det er mod alle odds, for når der skæres ned og satses på boglige færdigheder, ryger musiktimerne og de kreative fag først.
"På seminarierne er musik ikke længere et selvstændigt fag. Nu har man lavet et sammensurium af kreative fag og puttet det i den samme hat. I daginstitutionerne oplever vi, at mange pædagoger ikke føler sig rustet til at være kreative og musiske med børnene, fordi de ikke har fået kvalifikationerne, og der er heller ikke penge til efteruddannelse. Viljen er der, men når der er pengeknaphed, taber det kreative og det musiske," siger Sille Kathrine Buur Schultz.
"Og det til trods for, at forskningen viser, at børn bliver så meget bedre til de boglige ting, hvis de får lov til at arbejde med deres kreative potentialer, deres krop og andre udtryk. Desværre er musikken i dag blevet en konsumvare, eller at man stræber efter at stå på en scene i 'Stjerne for en aften' og levere. Musik er ikke længere det samlende, som vi selv udøver, fordi vi synes, at det er sjovt og gør os glade," siger Mads Jakob Pagsberg.

Sang og musik stimulerer. Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre steder i livet, mener Sille Kathrine Buur Schultz.
"De bliver ekstremt dygtige til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere. Musikken holder os i live og løfter os," siger hun.

Lav musik sammen. Alle kan synge og musicere. Det budskab vil de to musikere gerne give videre til pædagogerne, der ofte ikke tror på, at de kan give børnene noget på den musisk-kreative front.
"Som pædagog skal man tænke på, at der ikke skal så meget til. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder, og hvad ens kolleger tænker. Det er godt med et trygt forum, hvor man støtter hinanden, men ellers gælder det bare om at kaste sig ud i det. De fleste rummer meget mere, end de tror," siger Sille Kathrine Buur Schultz.
"Vi siger altid til pædagogerne, at musik og bevægelse er man sammen om. Hvis nogle af de ansatte har kompetencer inden for det, så udnyt dem. Men lad også dem med kompetencer støtte dem, der ikke har. Det er vigtigt, at man får støtte, hvis man ikke synes, at man er så god. Men man skal ikke afvise at gøre noget," siger Mads Jakob Pagsberg.

Jeg kan ikke synge. Når de to musikere er ude i daginstitutioner og holde kurser for pædagoger, oplever de en ekstrem velvilje og lyst til at improvisere mere med det musiske og kreative. Men mange bremses af, at de tror, at de ikke kan synge eller spille på et instrument, og så lader de helt være eller får andre udefra til at klare det for sig.
"Pædagogerne har fokus på børnene, på pædagogikken og på læringsstrategier og udvikling. Så hvis musik skal være noget naturligt i hverdagen, skal det være ufatteligt let at gå til. Pædagogerne skal ikke kæmpe med det ud over alt det andet. Vi har haft den oplevelse, at mange pædagoger har prøvet at lære at spille guitar på seminariet, og de ved, at det virker appellerende på børnene, hvis en kan spille. Men de fleste er gået død i det allerede på seminariet og har derfor ikke fortsat med at lære det. Så fra starten har vi taget udgangspunkt i, at de ikke kan spille på et instrument," siger Mads Jakob Pagsberg.
Derfor har de udviklet et aggregat - en såkaldt vippecapo - til en guitar, som gør, at man hurtigt kan spille tre akkorder på guitaren ved at vippe med en lille klods, der sidder på gribebrættet.
"Når vi kommer ud i institutionerne, viser vi dem, hvordan man gør og efter fem minutter kan størstedelen sætte sig og spille 'Mariehønen Evigglad'. Pointen er ikke, at vi har skabt den her guitar, men skal man have mere musisk kreativitet ind i institutionerne, handler det om at møde pædagogerne i den virkelighed, de har. De skal have superlette redskaber, som det er nemt at implementere," siger Sille Kathrine Buur Schultz.

Syng spontansang. Men guitaren er kun et ekstra krydderi, ikke en nødvendighed, for man kan sagtens lave musikalske forløb uden instrumenter, mener de to musikere. Et af de bedste råd er at tage udgangspunkt i børnene. Det gør mange pædagoger i forvejen, og det kan man også gøre med sang og musik.
"Børn synger meget spontansang, når de leger. Ofte fabulerer de over det, de foretager sig. Det kan også være bevægelsessange: 'Jeg gynger, jeg gynger og benene de svinger'. Og det er faktisk det, man skal finde ind til som voksen, så man akkompagnerer aktiviteter med sang. Det er også et pædagogisk fif at synge det, man gerne vil have børnene til i stedet for at sige eller råbe det. Det lyder måske skørt, men det bedste, man kan gøre, er, at ledsage aktiviteter eller bare det, der skal ske, med sang. Og er det svært at finde på en melodi, så tag en kendt melodi eller drilleformlen 'Avra for Laura', som alle kender, og syng: 'Kom nu skal vi spise, men først skal vi tisse og vaske vores hænder'," siger Sille Kathrine Buur Schultz.

Lav selv sange. De viser også pædagogerne, hvordan de kan brygge videre på en sang, de og børnene allerede kender.
"Man kan være mere spontan i forhold til at synge og klappe og danse og bevæge sig. Det er redskabsløst og kan foregå hvor som helst og i en hvilken som helst situation. Det er fint, at man synger sange hver dag, men der skal ikke så meget til, for at det bliver mere kreativt og legende," siger Sille Kathrine Buur Schultz.
"Hvis nogle børn ligger på gulvet, kan man måske sige: 'Er I ikke fisk? Lad os synge en fiskesang' og så lade dem være med til at udvikle en historie ud fra det, de allerede gør. Man kan også bare synge over nogle helt enkle formler, som alle børn synger på. Og så bare prøve at slippe sin kreativitet løs og lade være med at gå op i, om versefødderne passer. Slå hjernen fra og bare syng. Børnene synes, at det er sjovt, for de tænder på den historie, der bliver fortalt med den spontane sang," siger Mads Jakob Pagsberg.
Kreativitet handler om at skabe. Og man kan også skabe med sang og musik, mener Sille Kathrine Buur Schultz.
"Pædagogerne skal ikke tænke, at de skal være musikledere, de skal tænke på sig selv som facilitatorer af en kreativ proces, og at det musisk-kreative er et samspil mellem de voksne og børnene. Og så skal man bare være åben for, hvor det bringer en selv og børnene hen," siger hun.

Hvad er kreativitet for dig

"Kreativitet er evnen til at tænke nyt."
Mads Eriksen, konsulent i Dansk Industri

"Kreativitet er, at alle bevarer en forundringsparathed og nysgerrighed samt evnen til at tænke lidt skævt og nyt og ikke bare acceptere det eksisterende. Kreativitet er en proces, hvor eksisterende elementer kombineres på nye ukonventionelle måder. Innovationen, der er overbygningen, er evnen til at bruge kreativiteten på en måde, så den skaber værdi for andre end en selv."
Morten Fisker, chefanalytiker, Mandag Morgen

"Kreativitet er en indstilling til sin omverden om, at den ikke behøver at være, som den er. Den kan laves om. Og så en bevidsthed om, at man selv kan være med til det."
Margrethe Vestager, formand for Radikale Venstre

"Kreativitet er evnen til tænke abstrakt og bruge sin nysgerrighed, og det kan man kun, hvis man har det godt som menneske. Et menneske, der er kreativt, er det, fordi det har et godt selvværd, og det får man af gode relationer. Derfor er vuggestuer og børnehaver afgørende, for det er der, man kan få skabt nogle gode relationer, hvis der vel at mærke er voksne nok."
Mette Frederiksen, familie- og socialordfører, Socialdemokraterne

"Inden for forskning er kreativitet at tænke i nogle nye linjer, nye hypoteser, nye områder at kigge, søge og grave i. Og det er vel det, de fleste job går ud på, at man prøver at se, om man kan gøre tingene på en lidt anderledes måde, så man får en ny vinkel på tingene. Så uanset, hvad man beskæftiger sig med, er det om at finde nye veje og se nye sammenhænge og tænke nyt."
Niels Egelund, professor, DPU, Aarhus Universitet

"Kreativitet handler om at sætte gammel viden sammen på nye måder. At bringe sig i kontakt med viden, man ikke har i forvejen, enten ved at opsøge viden, eller ved at diskutere med andre. Det handler også om nysgerrighed og parathed til at begribe, at verden ikke behøver at se ud, som den umiddelbart bliver fremstillet. Det handler også om at skabe noget, at lave noget med sine hænder, hvad enten det nu er malerier, eller havearbejde eller musik eller at lege med ord og tekster."
Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg

"Den kreative proces er et samspil mellem sanselige kræfter."
Lars Geer Hammershøj, forsker i kreativitet, DPU, Aarhus Universitet (http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/DE05165CB583DFF2C12578F60030F2EC?opendocument)

onsdag den 23. oktober 2013

ICDP- samspilstemaer

ICDP- samspilstemae

ICDP metoden beskriver ved hjælp af 3 dialoger hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation:
  • Den følelsesmææsige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet
  • Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære
  • Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge
I forsøget på at konkretisere hvordan man kan udvikle disse dialoger har ICDP udformet 8 samspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med børn.
Læs nærmere om de enkelte samspilstemaer:
  1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet:
  • Smil til barnet; 
  • Vis øjnekontakt; 
  • Giv et knus osv.
    2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ:
  • Se på barnet;
  • Respekter barnets signaler;
  • Lyt til barnet osv.
    3. Tal med barnet om de ting det er optaget af og prøv at få gang i en ”følelsespræget samtale":
  • Prøv at forstå hvad der optager barnet;
  • Forhold dig undrende og undersøgende til barnet, og de oplevelsersom barnet har.
    4. Ros og anerkend barnet:
  • Godt arbejdet, du kunne klare det, - smil;
  • Hvor er du bare blevet god til at gøre det selv;
  • Flot, super, ”Yes” - du gjorde.
    5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så i kan skabe fælles oplevelser:
  • Vær som voksen nærværende sammen med barnet;
  • Brug dit stemmeleje til at underbygge stemningen;
  • Sig f.eks “det er lige det her du er ved nu”.
   6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme:
  • Snak med barnet og giv svar på de spørgsmål som det kommer med;
  • Forklar på det niveau barnet er;
  • Fortæl barnet hvordan verden “hænger sammen”;
  • Gør det ukendte kendt - hvad har i oplevet der ligner;
  • Sæt ord på barnets handlinger og følelser.
   7. Uddyb og giv forklaringer når du oplver noget sammen med barnet:
  • Find ud af hvor meget barnet ved og tilfør tilpas viden om oplevelsen;
  • Forklar hvordan ting er opstået eller fungerer;
  • Forbind jeres oplevelse til lignende situationer som barnet kender i
    forvejen.
   8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser.....:
  • Snak sammen om handlemuligheder som fremmer en positiv adfærd;
  • Vær forbillede for positiv adfærd og handlinger;
  • Vis barnet alternativer i samspillet med andre;
  • sig f.eks. “jeg kan godt se du bliver gal, hvad kan du gøre når du bliver
    gal ? 
  • Lyt til barnets oplevelse og planlæg sammen med barnet ud fra hvad
    barnet magter.

mandag den 21. oktober 2013

"Mor er en engel"

I dag læste jeg "Mor er en engel" skrevet af Susanne og Birte Engelhardt og jeg har især lagt mærke til denne sætning i bogen: "Det er så vigtigt, at vi som voksne mennesker formår nænsomt og omsorgsfuldt at inddrage vores børn i det, der er vores fælles virkelighed." Fordi børnene endnu ikke er så erfarne, at de kan håndtere den slags opgaver alene, derfor er børnene dybt afhængige af voksnes omsorg.
Det læste citat mindede mig om min barndom og de svære ting, jeg har oplevet og håndteret alene ud fra min "minimale erfaring". Dengang har jeg ikke fået direkte omsorg fra min primære omsorgsperson, min mor og derfor ligger nu stadigvæk dårlige erindringer i min hukommelse og de dukker op i form af forvrængede handlemønstre i et eller andet situation.
Vi voksne skal tage et stort ansvar for børnene både som forældre og pædagoger. Hver situation kræver, at vi er til stede som de personer, børnene kan stole på og knytte sig til, når det drejer sig om omsorg. De erfaringer der opleves i barndom er fundamentale for børnenes selvudvikling og identitetsdannelse. Samtidig formerer disse erfaringer børnenes syn på livet.

lørdag den 19. oktober 2013

Aldrig give op

I arbejdet med børnene skal man aldrig give op. Jeg vil gerne uddybe det med dette eksempel. Et barn på vores stue pegede på legetøjskurve, der lå på den øverste hylde og sagde "en bil". Det tolkede jeg som, at han gerne vil lege med en bil, der ligger deroppe. Jeg har vist ham næsten alt legetøj fra kurvene frem, men der var ikke nogen bil, han ville gerne lege med. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde vist alt legetøjet, der lå i kurvene, kun lidt mere end halvdelen af dem. Jeg tænkte, at det bare er noget bøvl at vise alt legetøget frem, da mere end halvdelen af dem ikke var biler men andet slags legetøj. Til sidst gav jeg op og sagde, at der ikke ligger nogen bil i de kurve. Selv om jeg havde en ide om, at jeg skulle lade ham selv kigge ind i de alle  kurve, gjorte jeg det ikke. Barnet blev ved med at sige "en bil" men alle pædagogerne gentog "der er ikke nogen bil deroppe". Da barnet blev ked af det, kiggede en pædagog en ekstra gang ind i den første kurv og tog op en hvid bil op af kurven, hun spurgte: " -Er der denne bil, X? - Ja, min bil."
Denne situation har vist mig, at man aldrig må give op med børnene og man skal være vedholdende som pædagog i alle situationer uanset hvor bøvlede ser de ud.

fredag den 18. oktober 2013

At bryde rammerne

I dag har jeg lagt mærke til 5 børn fra den anden stue (3 - 5 år gamle). De sad omkring bordet og legede med perler. En dreng begyndte at synge en lille del af sangen, de har synget om morgenen. Pædagogen kommenterede det: "X, du skal synge hele sangen ikke kun den lille del af hele sangen". Så begyndte pædagogen selv at synge sangen fra start til slutning. Børnene interesserede sig dog ikke for hele sangen (inholdet), de var kun optaget af den lille rim/del fra sangen ("aji aji oh hoooou" og en sjov melodi). Børnene syntes at den lille melodi og de få enkelte ord var så sjove, at de gentog dem gennem hele aktivitetens forløb (sætte perlerne på perlepladerne). Til sidst fand børnene på at tilføje forskellige "morsome" ord til sangens tekst, f.eks. "aji aji oh hooou brusen"; "aji aji oh hooou på badværelset" osv. Pædagogen blev meget utilfreds med børnenes egen måde at "fortolke" sangen og lave sangen til en slags leg. Hun sagde til dem: "Nu er det nok med at fjolle. Jeg gider ikke høre det mere". Børnene blev kede af det, fordi de syntes at det var så spændende med at sætte nye ord i den lille tekst. 
Jeg synes, at børnene skal have lov til at fjolle så længe de ikke overskrider grænserne. I denne situation kan grænserne forstås, som dårlige ord, f. eks. puba, hold du kæft osv. Hvis børnene kommer til at bruge dem, skal man som pædagog selvfølelig overtage tøjlerne. Så længe det fungerer som en kreativ leg, hvor børnene finder på noget helt nyt i den samme "ramme", skal de have lov til at blive ved med det. Jeg tror, at enhver skabelses proces (ligegyldigt om det drejer sig om at tegne eller at synge) er en vej til barnets udfoldelse. Pædagogen kunne faktisk også inddrage sig selv i aktiviteteten og på den måde kunne hun vise en accept af børnenes indsats for at skabe noget nyt, fuld af godt humør og samvær. Samtidig kunne hun vise, at det er helt o.k. at gøre noget på sin egen måde, selvom det allerede har en bestemt "form" (i denne situation er det en sang, der har allerede en bestemt tekst). 

onsdag den 16. oktober 2013

Individualitet og personlighed

I går havde vi igen kun 6 børn på vores stue, og vi, (personalet), kunne vise mere opmærksomhed til hvert enkelt barn. Jeg kunne mærke, at vi havde færre børn. Børnene var mere afslappede, trygge og glade, fordi de kunne mærke det tættere samvær med de voksne. Samtidig var atmosfæren helt anderledes i vores børnehave pga. de færre børn. Personalerne behøvede ikke at være stresset, fordi de skulle nå det hele, som de normalt skal i hverdagen (forbedere bordene, skifte bleer, hjælpe med at tage tøj på). Normalt gøres de daglige pligter i højt tempo og det giver meget stress for personalet. Dette har en negativ indflydelse på børnene. Jeg går ud fra, at atmosfæren er meget afgørende for barnets sunde udvikling. Jeg tror, at barnets omgivende miljø skal være fuld af kærlighed, ompærksomhed for det enkelte barns behov og samtidig skal alt foregå i et tempo, som passer til barnet. En sådan omgivelse hjælper barnet med at udfolde sin unikke personlighed. Udover, at vores samfund er fyldt med masser af skrevne og uskrenve regler og love, er vi omgivet af mange forventinger i samfundet. Tilsammen giver det en psykisk belastning for individerne. Hvis personen ikke tilpasser sig alle de regler, bliver personen frastødt. Derfor er det vigtigt, at børnene kan vokse op i et pædagogisk miljø, hvor pædagogen tager imod hvert barn som et individuelt og unikt væsen, hvor  udtrykket "at skynde sig" betyder, at man gør alt i sit eget tempo. Efter min mening og min egen erfaring kan jeg sige, at individualitets/personligheds fremhævelse skal spille en af de vigtigste roller i nuværende daginstitutioner.

mandag den 14. oktober 2013

Fra gråd til smilet

I dag begyndte et barn i børnehaven at græde og jeg ville så gerne, at barnet lod være med at græde og at det hurtigst muligt ville smile igen. Min taktik var at fange barnets opmærksomhed med noget. Jeg fik øje på bøgerne, og pegede på dem mens jeg havde barnet på armen og sagde "Hey-, kig- , er der mange spændende bøger deroppe.!" Barnet kiggede interesseret derop og stoppede med at græde. "Ahh.. bog.." Så glemte barnet, at dette var ked af noget og rettede sin opmærkosmhed mod bøgerne.
I dag havde vi kun haldelen af børnene i vores stue og det kunne man godt mærke. Vi havde mere tid til andre aktiviteter, vi normalt ikke har mulighed for at lave. Vi klippede billeder ud og tegnede. Det krævede meget tid til hvert enkelt barn, fordi deres alder (0 - 3 år) kræver det. Bagefter hængte vi de udklippede billeder op i lampen. Det var spændende for børnene at kigge på dem, især da billederne bevægede sig i vinden.