I arbejdet med børnene skal man aldrig give op. Jeg vil gerne uddybe det med dette eksempel. Et barn på vores stue pegede på legetøjskurve, der lå på den øverste hylde og sagde "en bil". Det tolkede jeg som, at han gerne vil lege med en bil, der ligger deroppe. Jeg har vist ham næsten alt legetøj fra kurvene frem, men der var ikke nogen bil, han ville gerne lege med. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde vist alt legetøjet, der lå i kurvene, kun lidt mere end halvdelen af dem. Jeg tænkte, at det bare er noget bøvl at vise alt legetøget frem, da mere end halvdelen af dem ikke var biler men andet slags legetøj. Til sidst gav jeg op og sagde, at der ikke ligger nogen bil i de kurve. Selv om jeg havde en ide om, at jeg skulle lade ham selv kigge ind i de alle kurve, gjorte jeg det ikke. Barnet blev ved med at sige "en bil" men alle pædagogerne gentog "der er ikke nogen bil deroppe". Da barnet blev ked af det, kiggede en pædagog en ekstra gang ind i den første kurv og tog op en hvid bil op af kurven, hun spurgte: " -Er der denne bil, X? - Ja, min bil."
Denne situation har vist mig, at man aldrig må give op med børnene og man skal være vedholdende som pædagog i alle situationer uanset hvor bøvlede ser de ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar