fredag den 18. oktober 2013

At bryde rammerne

I dag har jeg lagt mærke til 5 børn fra den anden stue (3 - 5 år gamle). De sad omkring bordet og legede med perler. En dreng begyndte at synge en lille del af sangen, de har synget om morgenen. Pædagogen kommenterede det: "X, du skal synge hele sangen ikke kun den lille del af hele sangen". Så begyndte pædagogen selv at synge sangen fra start til slutning. Børnene interesserede sig dog ikke for hele sangen (inholdet), de var kun optaget af den lille rim/del fra sangen ("aji aji oh hoooou" og en sjov melodi). Børnene syntes at den lille melodi og de få enkelte ord var så sjove, at de gentog dem gennem hele aktivitetens forløb (sætte perlerne på perlepladerne). Til sidst fand børnene på at tilføje forskellige "morsome" ord til sangens tekst, f.eks. "aji aji oh hooou brusen"; "aji aji oh hooou på badværelset" osv. Pædagogen blev meget utilfreds med børnenes egen måde at "fortolke" sangen og lave sangen til en slags leg. Hun sagde til dem: "Nu er det nok med at fjolle. Jeg gider ikke høre det mere". Børnene blev kede af det, fordi de syntes at det var så spændende med at sætte nye ord i den lille tekst. 
Jeg synes, at børnene skal have lov til at fjolle så længe de ikke overskrider grænserne. I denne situation kan grænserne forstås, som dårlige ord, f. eks. puba, hold du kæft osv. Hvis børnene kommer til at bruge dem, skal man som pædagog selvfølelig overtage tøjlerne. Så længe det fungerer som en kreativ leg, hvor børnene finder på noget helt nyt i den samme "ramme", skal de have lov til at blive ved med det. Jeg tror, at enhver skabelses proces (ligegyldigt om det drejer sig om at tegne eller at synge) er en vej til barnets udfoldelse. Pædagogen kunne faktisk også inddrage sig selv i aktiviteteten og på den måde kunne hun vise en accept af børnenes indsats for at skabe noget nyt, fuld af godt humør og samvær. Samtidig kunne hun vise, at det er helt o.k. at gøre noget på sin egen måde, selvom det allerede har en bestemt "form" (i denne situation er det en sang, der har allerede en bestemt tekst). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar