"Mor er en engel"

I dag læste jeg "Mor er en engel" skrevet af Susanne og Birte Engelhardt og jeg har især lagt mærke til denne sætning i bogen: "Det er så vigtigt, at vi som voksne mennesker formår nænsomt og omsorgsfuldt at inddrage vores børn i det, der er vores fælles virkelighed." Fordi børnene endnu ikke er så erfarne, at de kan håndtere den slags opgaver alene, derfor er børnene dybt afhængige af voksnes omsorg.

Det læste citat mindede mig om min barndom og de svære ting, jeg har oplevet og håndteret alene ud fra min "minimale erfaring". Dengang har jeg ikke fået direkte omsorg fra min primære omsorgsperson, min mor og derfor ligger nu stadigvæk dårlige erindringer i min hukommelse og de dukker op i form af forvrængede handlemønstre i et eller andet situation.

Vi voksne skal tage et stort ansvar for børnene både som forældre og pædagoger. Hver situation kræver, at vi er til stede som de personer, børnene kan stole på og knytte sig til, når det drejer sig om omsorg. De erfaringer der opleves i barndom er fundamentale for børnenes selvudvikling og identitetsdannelse. Samtidig formerer disse erfaringer børnenes syn på livet.