Denne praktik er ikke kun en del af min
pædagogiske praksis, men har også en stor betydning for at jeg lærer min personlighed bedre at kende. Hvis
man ikke r sig godt ind som person, kan man ikke være glad for sit arbejde og
derfor kan man heller ikke være en god og kompetent pædagog. Forskellige små
situationer afslører mange ting om mig selv. Jeg kan bedre og bedre se, hvor
jeg ikke passer ind henne og, hvad der er svært for mig personligt at deltage i.
Ufordninger er gode, fordi de også viser vores personlige grænser. Desværre kan
ikke alle grænser overvindes. Jeg reflekterer hver gang meget over, hvorfor jeg
ser noget, som en udfordning, hvorfor det er svært at acceptere en situation eller
tilpasse mig til noget nyt. Nogle gange er det bare angst for de nye ting og
derfor møder jeg en indre modstand. Her skal jeg selvfølgelig arbejde med mig
selv, fordi det kan betyde, at jeg skal bearbejde nogle ting fra min fortid og
min barndom, der stadigvæk sidder fast inde i mig. Men nogle ting, som jeg har
det svært med, viste mig også, at sådan er jeg bare og det er der ikke
noget at gøre ved. Det er bare mig, min personlighed. Det er jeg glad for, at
jeg kunne indse dette i min første praktik, fordi jeg nu klarere kan se, hvilken
vej jeg vil gå og hvad jeg overhovedet ikke har lyst til. Jeg har endnu
næsten tre år til at finde ud af, hvor jeg bedst passer ind henne. Det er en rejse
og jeg glæder mig til den.
I morges da jeg kom til praktikstedet
fik jeg opmærksomhed fra ham drengen, jeg skal iagttage i januar. Han interesserede
sig for min finger, som jeg havde et plaster på. Efter et sykke tid inviterede
han mig til en fælles leg. Jeg tog imod hans invitation til legen og jeg kunne faktisk
mærke hele dagen, at han tit henvendte sig til mig. Det var lidt underligt,
fordi han indtil videre aldrig havde lagt mærke til mig. Han kunne ikke en gang
huske mit navn, men i dag kaldte han ofte på mig. Jeg kunne se, at han ikke kan
koncentrere sig om noget over et længere stykke tid. Han startede med en leg og
efter nogle minutter søgte han efter noget andet at lave. Jeg spurgte ham flere
gange, hvorfor han ikke gad lege mere, men han svarede bare " jeg gider
ikke". Da jeg spurgte igen, blev han ophiset og råbte, at han ikke gider.
På den anden side falder han hurtigt til ro. Han bliver hurtigt ophiset, men
efter et kort øjeblik er han sød igen. Det sammen sker, hvis han har konflikter
med andre børn. Han slår dem, men hvis man f.eks. siger til ham: ” X, du ved jo
godt, at det gør ondt på ham, når du slår”. Så bliver X sød igen og siger
"undskyld, undskyld" og samtidig aer han vedkommende. Måske viser
dette, at X ikke kan lide at være en dårlig dreng, men samtidig kan han ikke
styre sig selv, når han støder på konflikter, som han tit er med til at skabe.
Jeg tror, at X har brug for at finde en
vej til at og at blive mere bevidst om, hvordan han kan falde til ro. Udover
det er det vigtigt at han lærer, hvordan han kan styre sin krop og sine impulser,
så han finde balancen mellem kaos og ro. Måske kan det hjælpe, hvis man laver noget
specielt kun med ham hver dag. F.eks. kan han blive alene på stuen med en
pædagog, hvor de leger sammen efter frokost. Måske kunne han lære at koncetrere
sig bedre om en ting ad gangen og blive mere og mere vedholdende i
aktiviteterne, når han kun er på en stue sammen med en voksen. Man kan også
prøve at give ham massage og få ham til at lytte til afslappende musik. Jeg
tror, at det er vigtigt, at en voksen er sammen med ham hver dag i sådan et aflukket
rum. X virker meget forvirret, når han befinder sig et sted, hvor der er masser
af plads og mange forskellige legemuligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar