Idrætsvuggestuen har droppet legetøjet

Møblerne er få og kan flyttes i en fart, for børnene bruger først og fremmest pladsen til bevægelse.

Springlopper. Børnene fra Springloppestuen klatrer, kravler, ruller og springer hjemmevant på motorikbanen i det store fællesrum i idrætsvuggestuen Mini Ajax. Pædagogmedhjælper Maria Nortun hjælper et af de yngste børn på vej. - Foto: LÆRKE POSSELT

Tre småbørn fra Springloppestuen klatrer sikkert hen over motorikbanen i det store fællesrum, mens to jævnaldrende kammerater tager en indendørs gyngetur, og to klatrer i ribber. Så følger en sangleg med løbeture og glade ansigter i hele lokalet.

Sikke en masse plads, lyder en typisk reaktion fra førstegangsbesøgende i idrætsvuggestuen Mini Ajax. Men institutionen i Københavns Sydvestkvarter er ikke større end andre vuggestuer i kommunen. Den er bare atypisk blæst for sofaer, borde, overlæssede reoler og kassevis af traditionelt legetøj. Til gengæld er der plads til at bevæge sig, og det er meget bevidst.

»Da vi åbnede institutionen i 2004, havde vi ingenting, og siden har vi kun anskaffet ting, som vi vitterlig har brug for. Ting, som let kan flyttes og har flere funktioner - f.eks. judomåtter, bolde og skinner, hvor vi kan hænge gynger og hængekøjer«, fortæller institutionens leder, Dorte Thomsen Larsen, mens hun og pædagog Tine Skøtt Pedersen viser rundt i Mini Ajax, hvor 67 børn i alderen 1 til 3 år er fordelt på stuer med navne som Dansemusene, Græshopperne og Kravlemyrerne.

Gang på gang er Lørdagslivs udsendte på nippet til at gribe ind: Hov, er lille Jonatan ikke ved at løbe ind i en bordkant? Og Sebastian skal da have en hånd, så han ikke falder, når han stiger op på den indendørs vippe. Men børnene har både styr på sig selv, hinanden og omgivelserne. Der er hverken styrt eller sammenstød, mens legen står på.

I mange institutioner er det forbudt at løbe indenfor. I Mini Ajax er der frit løb i hele huset, og børnene lærer hurtigt at tage hensyn til andre og passe på sig selv.

»De har jo både øjne og ører«, som Dorte Thomsen Larsen udtrykker det.

Hun og Tine Skøtt Pedersen har tidligere arbejdet i andre institutioner og har bemærket, at løbende børn larmer meget mindre i Mini Ajax.

»Det er hverdagsagtigt for dem at løbe. Det er ikke noget, man bliver sluppet løs til en sjælden gang imellem«, siger de.

Ingen optagelseskrav
Aktiviteterne i Mini Ajax tager udgangspunkt i de tre primære sanser, som vi alle er født med: labyrintsansen, som også kaldes hovedbalancesansen og modnes ved, at vi slår kolbøtter, ruller, drejer, hopper og danser. Følesansen, som stimuleres af bl.a. berøring, brydekampe, vandlege og maling. Og muskel- og ledsansen, som handler om vores fornemmelse af os selv og udvikles ved alle former for bevægelse.

»Børn, som har problemer med motorikken, kan have en tendens til at være mindre sociale og måske slå og bide andre børn. De bliver mere udadvendte og tilfredse med tilværelsen, når de tre sanser kommer i balance«, er Dorte Thomsen Larsens erfaring.

Hun tilføjer, at børnene ikke skal kunne noget særligt eller bestå en test for at få en plads i idrætsvuggestuen. Det foregår via kommunens pladsanvisning på helt traditionel vis. Lidt held skal der dog til, for ifølge Københavns Kommunes hjemmeside står 110 børn på venteliste til en plads i Mini Ajax.

Ud over at krybe, kravle, løbe, hoppe, danse, snurre og slå kolbøtter bruges der meget tid på, at børnene er med til at klare hverdagens rutiner. Skiftes de stående på gulvet, er de selv med til at tage bleen af og smide den ud. Og pædagogerne løfter dem ikke - de klatrer selv op på puslebordet ad en solid trappestige.

Selv om børnene er i bevægelse det meste af dagen, er de hverken stamkunder på skadestuen eller storforbrugere af plastre.

»Tværtimod kender de deres krop og dens muligheder godt og kommer sjældent til skade. Vores motto er 'Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen', men der er meget langt mellem ulykkerne her«, fastslår de to medarbejdere.

Tine Skøtt Pedersen møblerer Springloppestuen om til frokosten, som indtages ved tre flytbare borde. Børnene vasker hænder og klatrer op på hver sin høje skammel - ikke en stol med ryglæn, som man let kommer til at sidde og hænge i. En mindre skammel tjener som ekstra trappetrin for nogle af børnene, og snart sidder alle med ranke rygge og venter på chili con carne og bulgur. Stuens yngste, som endnu ikke går sikkert, sidder som den eneste på en stol med ryglæn.

Måltidet udfordrer både håndens motorik og finmotorikken: Børnene øser selv maden op og forsyner sig med vand fra små, let håndterbare kander. Mange spiser fint med ske, men enkelte går hurtigt over til de mere effektive hænder som spiseredskaber. Og så er det tid til oprydning og middagslur.

Kuperet legeplads
Legepladsen omkring Mini Ajax er også fuld af fysiske udfordringer. Terrænet er kuperet og ikke jævnt og fladt. Der er en labyrint af buksbom, en junglesti med kravlestammer og træstykker med et rigt mylder af insekter under. Og de to store vandpytter foran hoveddøren er næsten altid fulde af vand.

»Vi har cykler og spande og andet udendørslegetøj, men to dage om ugen tager vi det slet ikke frem og bruger bare omgivelserne og hinanden til leg og bevægelse«, fortæller Tine Skøtt Pedersen.

Ligesom de øvrige ansatte kender hun selv glæden ved at bevæge sig og arbejder i gulvhøjde som aktiv rollemodel for børnene. Møder og fester for personalet foregår heller ikke stillesiddende:

»Vi havde den vildeste stoleleg til julefrokosten«, fortæller hun.

Forældremøderne er også atypiske:

»Forældrene skal da prøve nogle af de aktiviteter, vi laver med børnene. F.eks. at ligge på maven side om side og prøve at puste en bordtennisbold i mål«.

Mini Ajax kan ikke diske op med videnskabelige undersøgelser, der siger noget om effekten af de mange motoriske udfordringer, børnene møder.

»Vi hører fra forældrene, at deres børn typisk er både trygge, kreative og selvkørende i de nye omgivelser, når de kommer i børnehave, og at deres motorik er på niveau med de større børns. Men vi kunne godt tænke os en ’rigtig’ undersøgelse - jeg er overbevist om, at den vil være til fordel for institutioner som vores«, slutter Dorte Thomsen Larsen.

Mini Ajax har inspireret mange andre institutioner til få mere bevægelse på programmet i hverdagen. Erfaringerne viser, at det sagtens kan lade sig gøre - også hos dem, som har sofaer og kassevis af legetøj.

(http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE1498841/idraetsvuggestuen-har-droppet-legetoejet/)