Kolbøtter og svingture giver børn selvtillid
Små daglige lege kan på kort tid gøre motorisk usikre børn selvkørende og sikre.
Sådan styrker du barnets motorik
Hæftet 'Leg der styrker motorikken' kan bestilles på www.boernogmotorik.dk.
Balancesansen, som er fundamentet for motorikken, sidder i det indre
øre og består af tre rør med væske i. Rørene vender hver sin vej, svarende
til at man ruller, svinger og slår kolbøtter. Når væsken kører rundt i
rørene, stimulerer man balancesansen og dermed barnets motorik.
Prøv at lege motorik tre gange daglig i 5 minutter:
5 kolbøtter. Når barnet kan holde sit hoved selv, kan I begynde at slå kolbøtter. Bøj dig fremad og nedad med barnet, og vend barnet rundt. Læg barnet på ryggen mellem dine ben. Pas godt på nakken - barnet skal ikke stå på hovedet, men lægges ned på nakken. Større børn, der ikke bryder sig om kolbøtter, kan gradvis vænne sig til det, f.eks. ved at trille hen over en stor bold eller ligge med hovedet nedad hen over den voksnes ben.
8 rulleture hver vej. Man kan begynde, fra barnet er 2 måneder eller nogenlunde holder sit hoved selv. Støt barnet undervejs på rulleturen. Hvis barnet ikke vil, så prøv lidt ad gangen.
1 ordentlig svingtur. Børn under seks måneder holdes tæt ind til kroppen og rokkes, drejes og danses lige så stille rundt. Større børn kan holdes omkring skulderleddet og svinges rundt. Man kan også bruge en tummelumsk, som er en stor, fladbundet skål af plastik, som barnet kan ligge og dreje rundt i. Fås i flere netbutikker, bl.a. www.legeskab.dk.
Ud over øvelser kan større børn have glæde af at hoppe, gerne i sengen eller på en trampolin, hoppe ned fra møbler og lignende og balancere på en træstamme eller et bræt.
Hold en lille pause mellem hver af de små lege. Hvis barnet kun vil slå en kolbøtte eller have en lille svingtur, så start med det. Snart vænner barnet sig til at dreje rundt, så I kan lege mere.
Jo mindre barnet er, jo nemmere er det, og jo hurtigere gør barnet fremskridt. De fleste børn vil opnå en motorik, der svarer til deres alder, i løbet af 3-12 måneder med daglig motorikleg. Når balancesansen er i orden, vil barnet udvikle sig motorisk uden hjælp. I behøver altså ikke at lege motorik i årevis.
Vær opmærksom på, at væske i mellemøret kan hæmme barnets motoriske udvikling. Gå til ørelægen og få det tjekket, hvis du har mistanke om, at det er årsagen til barnets motoriske vanskeligheder.
Kilde: Børnefysioterapeut Vibeke Winter.

De små lege, der styrker motorikken, kan afgøre, om barnet bliver blandt de bedste på fodboldholdet og en af de aktive og eftertragtede legekammerater i skolegården. Eller om barnet bliver knap så begejstret for sport og vil foretrække stillesiddende sysler med indbygget risiko for overvægt.
»Mange børn er født med en umoden balancesans, hvilket kan være arveligt. Andre børn har dårlig motorik, fordi de ikke bevæger sig så meget. De bliver f.eks. kørt til og fra institution og skole og sidder mange timer foran tv og computer«, fastslår børnefysioterapeut Vibeke Winter, som i 20 år har arbejdet med helt almindelige børn, som er motorisk usikre.
Og dem er der kommet flere af, kan hun konstatere. Vores travle livsstil medfører, at børn sjældent får den tid og tålmodighed, der skal til, når de selv skal gå, klæde sig på osv. Det er hurtigere for forældrene at hjælpe, bære og fragte barnet i det daglige, men det stimulerer altså ikke barnets motorik særlig meget, påpeger hun og fortsætter:
»Det glade budskab er så, at der sjældent skal særlig meget til for at styrke børnenes motorik. En række små daglige lege kan i løbet af blot nogle måneder gøre børnene motorisk alderssvarende. Jeg kan i mit arbejde se, at det betyder rigtig meget for børnene. De bliver gladere, får mere selvtillid og får flere kammerater, når de kan og tør det samme som deres jævnaldrende. Jeg møder børn helt ned til 10-måneders alderen, som sidder stille, er uden for legen og får deres legetøj taget af andre børn. Det stopper, når deres motorik kommer på niveau med de andres«, fortæller Vibeke Winter.
Hun underviser og holder foredrag om børn og motorik, bl.a. for sundhedsplejersker, i institutioner og til forældremøder, og arbejder som børnefysioterapeut i Gentofte Kommune, hvor helt almindelige børn fra 0 til 6 år med behov for lidt ekstra motorisk stimulation kan komme og lege i en veludstyret gymnastiksal og få et program til træning derhjemme.
Lad autostolen bo i bilen
Lørdagslivs udsendte er på nippet til at synke ind i sort samvittighed over manglende motoriktræning med egne unger. Når Vibeke Winter fortæller om børns ideelle motoriske udvikling, står det pinligt klart, at børnene lå for meget på ryggen som spæde, og at de fik for meget hjælp til at sidde og gå i stedet for at blive lagt på maven og komme op at kravle og siden klatre og gå ved egen kraft.
»Stop! Det nytter ikke noget at føle skyld over det. Du vidste det jo ikke før nu. Jeg vidste det heller ikke selv, da min ældste søn var lille, så han fik heller ikke den træning, som han havde brug for. Men nu ved du det, så nu har du ansvaret«, siger Vibeke Winter – også gerne til andre forældre, som fortvivler over, at de ikke har ofret nogle daglige minutter på at forbedre deres børns motorik.
Men er løbet så kørt, når børnene for længst har passeret de 6 år og sidder sammensunkne foran diverse skærme?
»Bestemt ikke. Bare se at komme i gang. Prøv nogle af øvelserne. De virker næppe så hurtigt og let som hos små børn, men de vil højst sandsynligt gøre fremskridt«, lover Vibeke Winter.
Balancesansen udvikles allerede hos fosteret og stimuleres af moderens bevægelser, så har man af den ene eller anden grund ligget eller siddet stille en stor del af graviditeten, kan barnets motorik have brug for et styrkende puf for at udvikle sig alderssvarende efter fødslen.
Og så skal børn ikke sidde så meget, som mange gør i dag.
»Jeg ville ønske, at autostole sad naglet fast i bilen. Mange små børn sidder nærmest konstant i sådan en - hvad enten de sover eller er vågne. Fri for at sidde og sove sådan i timevis - og når børnene er vågne, skal de hellere ligge på maven og lære at løfte hovedet og komme op og kravle og siden gå ved egen kraft. Jeg møder mange småbørnsforældre med ondt i ryggen. De har gået foroverbøjet med deres barn i hånden i måneder, fordi barnet er motorisk usikkert og ikke har lært at komme op og gå selv«, siger Vibeke Winter.
Hun understreger, at rigtig mange børn udvikler sig helt af sig selv uden træning i form af kolbøtter og svingture. Men det kan være svært at se, om ens barn har brug for en hånd til motorikken.
»Hvis man er i tvivl, kan man prøve at lave øvelserne og se, hvordan barnet reagerer. Hvis barnet ikke bryder sig om dem, er det ofte et tegn på, at det har brug for dem i en periode«, slutter Vibeke Winter.
(http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE1498753/kolboetter-og-svingture-giver-boern-selvtillid/)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar