mandag den 13. januar 2014

Første gang med Marius (fiktivt navn) (10.01.2014)

I fredags (10.01.2014) har jeg for  første gang været sammen med Marius. Jeg havde besluttet mig, at vi skulle være sammen inde på den orange stue og lege med træpinde. Vi skulle bygge et tårn, der til sidst skulle være så høj som mig. Jeg havde lokket Marius med idet han ville få lov til at ødelægge tårnet, når det var færdigt. Forudsætningen var, at han blev ved med denne leg hele tiden. Han sagde "ja" til mit forslag, men jeg var nødt til at minde ham om vores aftale mange gange. Han var ikke meget vedholdende under legen: han legede i nogle minutter, pludselig lagte han sig på gulvet og prøvede at bygge noget helt andet af træpindene. Derpå fulgte følgende samtale:
Mig: Marius, har vi ikke aftalt, at vi skal bygge dette tårn først og at vi leger med en ting af gangen?
Marius: Ja, ja, det har vi.
(Så startede han igen med at bygge tårnet. Der gik ikke en gang 2 minutter til han rejste sig og begyndte at løbe rundt på stuen.)
Mig: Marius, hvad laver du nu? 
Marius: jeg gider ikke mere, jeg er træt.
Mig: gider du ikke ødelægge tårnet, når det er færdigt?
Marius: jo jo, det gider jeg.
Mig: så skal du blive ved med vores leg.
Marius: ok. 
Efter denne lille løbetur var han mere vedholdende i legen. Jeg opmuntrede ham hele tiden ved at anerkende og rose ham. Udover det prøvede jeg hele tiden ved at holde ham interesseret i det, vi lavede. Ved for eksempel at sige: "Marius, det bliver så sjovt, når du kommer til at ødelægge tårnet[...] - Marius, kig vi har allerede bygget et så højt tårn og jeg er så stolt af dig, at du er med i denne leg [...] - Marius, skal du se DisneyShow i aften? Skal du også spise slik?". Hver gang jeg mærkede, at han var ved at holde op med legen, prøvede jeg at fange hans interesse for noget andet end selve legen. Det viste sig, at jeg på denne måde kunne fastholde ham i én leg af gangen. 
Jeg kan ikke konkludere alt for meget om Marius, da jeg kun var sammen med ham den ene gang. Men jeg tror, at hver gang, han vil holde op med noget han er i gang med er der to muligheder: Enten skal man lade ham gå så han bevægger sig lidt rundt indtil han selv kommer tilbage (derfor er det bedst for ham at være i et mere aflukket rum, så slipper man for risikoen, at han ikke kommer tilbage, fordi han finder en anden og tredje, og fjerde osv. aktivitet). Ellers skal man hele tiden holde øje med ham og når han kommer til det punkt, når man mærker, at han er ved at miste interessen, skal man med det samme prøve igen at fange hans interesse. Det kan man for eksempel gøre med med at skabe en lille dialog med ham indtil man får ham "tilbage" fra en urolig zone til at være i "her og nu" :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar